Nekrose er celle- eller vævsdød. Den levende celle er afhængig af tilførsel af ilt og glukose samt andre næringsstoffer. Ved manglende tilførsel heraf kommer der nedsat funktion, og cellen ændrer udseende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet nekrose kommer af græsk nekros 'lig' og -ose.

I begyndelsen er denne tilstand ikke uigenkaldelig, idet cellen kan blive normal og funktionsdygtig igen. Dette stadium kaldes degeneration. Hvis den nedsatte ilt- og næringstilførsel fortsætter, dør cellen definitivt og er nu nekrotisk.

Mange andre påvirkninger kan dræbe celler, fx mekanisk beskadigelse, stråling, varme, kulde, lægemidler og giftstoffer.

Cellenekrose er kendetegnet ved karakteristiske mikroskopiske og især elektronmikroskopiske forandringer, bl.a. brud på cellemembraner og henfald af mitokondrier, cellekerner og andre strukturer, der er nødvendige for cellens stofskifte.

Hvis blodtilførslen til et vævsområde standser, fx som følge af en blodprop, se iskæmi, dør det pågældende væv, og der fremkommer et infarkt. Området kan undergå forrådnelse på grund af indvandring af bakterier med udvikling af gangræn.

Der findes også en normalt forekommende celledød som led i fornyelse af legemets organer. Denne regulerede celledød (apoptose) omfattes sædvanligvis ikke af nekrosebegrebet. Se også celle.

Nekroser hos planter

viser sig som ofte brune eller mørkfarvede celler eller vævspartier og kan fremstå som mere eller mindre velafgrænsede sår eller pletter; hele organer kan være døde, uden at planten dør. Nekroser er et typisk symptom på angreb af svampe, bakterier og virus, ligesom de ses ved mekaniske beskadigelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig