mikrokirurgi

Mikrokirurgi, kirurgiske indgreb på strukturer, der er så små, at skånsom håndtering kræver optisk forstørrelse, enten direkte ved hjælp af operationsmikroskop eller lupbriller eller indirekte ved hjælp af specialkonstrueret kikkert monteret med tv-kamera, således at kirurgen har overblik over operationsfeltet via tv-skærm (videoassisteret kikkertkirurgi). Den nedre grænse for praktisk mikrokirurgi er transplantation af en sædcelle til en ægcelle i forbindelse med reagensglasbefrugtning (se barnløshed). Kirurgi ved 4-30 gange forstørrelse regnes for mikrokirurgi og anvendes i mange kirurgiske specialer, fx neurokirurgi, plastikkirurgi, håndkirurgi, karkirurgi, øre-næse-hals-kirurgi og øjenkirurgi. Mikrokirurgi kræver særlig træning med henblik på indøvning af koordination af bevægelser og synsindtryk samt vedvarende, regelmæssig anvendelse af teknikken, for at resultaterne kan holdes på et tilstrækkelig højt niveau.

Mikrokirurgi har gjort det muligt at gennemføre høreforbedrende og synsforbedrende operationer, operationer på svulster og karmisdannelser i hjernen, skånsomme indgreb ved direkte sammensyning (anastomosering) af blodkar ned til ca. 0,75 mm i diameter, nøjagtige sammensyninger efter nervelæsioner, påsyning (reimplantation) af amputerede legemsdele i forbindelse med ulykkestilfælde og transplantationer som led i plastikkirurgiske rekonstruktioner i forbindelse med behandling af visse kræftsygdomme, alvorlige læsioner og medfødte sygdomme samt disses følgetilstande.