Autismespektrumforstyrrelse, ASF, eng. Autism Spectrum Disorder, neurobiologisk betinget psykisk udviklingsforstyrrelse. Den viser sig i barndommen med afvigelser i gensidighed i socialt samspil og kommunikation samt med repetitive mønstre i adfærd og interesser. ASF præger en person livet igennem, men der kan ske ændringer i, hvor udtalt den manifesterer sig, og dermed hvor belastende det er for den pågældende i dagligdagen, privat, uddannelsesmæssigt og vedrørende beskæftigelsesmuligheder. En grad af støtte og hensyntagen vil dog altid være nødvendig.

Årsagsmæssigt har arvelige forhold en dominerende betydning. Den præcise baggrund for arveligheden kendes ikke, men gener og epigenetiske faktorer er involveret. Hvis en enægget tvilling har ASF, vil der med meget stor sandsynlighed også være ASF hos den anden tvilling.

Der er former for ASF, der viser sig i de første leveår. Viser ASF sig før det tredje leveår, taler man om infantil autisme. Ved infantil autisme er der oftest psykisk udviklingshæmning, især på det sproglige område. I det seneste diagnosesystem, det amerikanske DSM 5, opdeles ASF ikke som tidligere i undergrupper, så man skal da angive, i hvilken grad ASF er ledsaget af udviklingshæmning.

Aspergers syndrom er betegnelsen for ASF, når der er alderssvarende udvikling af intelligens og sprog. Det er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger (1906-80), der beskrev forstyrrelsen i 1944. Aspergers syndrom viser sig oftest først omkring 5-årsalderen.

Kendetegn

Fælles for alle med ASF er vanskeligheder ved at indgå i socialt samspil og kommunikation på en umiddelbar, gensidig måde. Desuden er der rigiditet i fantasilivet, som udmønter sig i, at børn har vanskeligheder ved at lege spontant med andre børn og senere i livet at indgå fleksibelt i spontant samspil med andre, privat og arbejdsmæssigt.

Mennesker med ASF har ofte nogle basale vanskeligheder af mental art, især vedrørende mentalisering. Det medfører hyppigt problemer med at tolke andres adfærd og sociale udspil, især at tolke hvilke intentioner, der kunne ligge bag. Mennesker med ASF vil derfor ofte kunne misforstå andre, men deres egne måder at handle på kan også medføre, at de bliver misforstået af andre.

Også andre psykiske områder volder problemer, fx procespræget tænkning, tendens til at fokusere på detaljer og nedsat fornemmelse af den væsentlige helhed i komplekse sammenhænge. Der er dog også som led i den ujævne psykiske udvikling områder, der medfører gode ressourcer, men på specifikke områder, fx hukommelse, overblik over detaljer og systematik. Usædvanlige evner kan forekomme, fx vedrørende talkalkulationer og musikalitet. Er disse usædvanlige evner til stede hos en person, der ud over ASF også har udviklingshæmning, taler man om et savant-syndrom. Autismespektrumforstyrrelse kan være ledsaget af komorbiditet, idet der samtidig kan forekomme andre psykiske forstyrrelser. Det kan dreje sig om andre neurobiologiske forstyrrelser i barndommen, fx ADHD, OCD og Tourettes syndrom. Senere er der øget risiko for affektive forstyrrelser, evt. med psykotiske symptomer. Skizofreni kan udvikle sig i ungdomsår og tidlig voksenalder, men risikoen er næppe øget væsentligt i forhold til i befolkningen generelt. Man skal være opmærksom på ikke at opfatte symptomerne ved ASF som udtryk for negative symptomer ved skizofreni.

Behandling

Behandling af ASF består i, at omgivelserne tilpasser sig og støtter personer med ASF bedst muligt. Især for børn skal omgivelserne fremtræde strukturerede og genkendelige. Man bruger visualisering og sociale historier til at tydeliggøre forløb i dagligdagen. Voksne med ASF har ligeledes brug for forudsigelighed, og især på arbejdsmarkedet er det vigtigt ikke at overbelaste den skrøbelige omstillingsevne hos en person med ASF, hvis styrke kan være en værdifuld stabilitet i arbejdsindsatsen. Mennesker med ASF har en nedsat tærskel for stress, og ved længerevarende stressbelastning kan det udløse psykiske komplikationer med angst og depression.

Autismespektrumforstyrrelse er ikke identisk med det, der tidligere blev kaldt autisme som betegnelse for et symptom ved skizofreni, se autisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig