hallucinogener

hallucinogener, (af hallucination og -gen), psykedeliske, bevidsthedsudvidende stoffer, særlig type rusmidler, der kan fremkalde hallucinationer og andre abnorme sanseindtryk. Synsindtrykkene skærpes; farver og musik opleves mere intenst. Perspektivet kan forvrænges, og størrelsesforhold ændres, og der kan optræde en ejendommelig oplevelse af, at indtrykkene går over i hinanden. Man kan smage synsindtryk og se lyd, såkaldte synæstesier. Stemningslejet kan præges af lystfølelse (eufori), og der er ofte livlige associationer. Der kan dog også optræde angst, uvirkelighedsfølelse og impulsiv adfærd. De udtalte ændringer af normale psykologiske forhold kan sammenlignes med drømme. Hallucinogener har været brugt kultisk, bl.a. af indianere i Mexico, og terapeutisk, bl.a. af psykiateren Stanislav Grof. Indtagelse af stofferne er potentielt farlig pga. risiko for udløsning af psykoser (sindssygdomme). Overdosering kan være dødelig.

Naturligt forekommende hallucinogener er meskalin (fra den mexicanske kaktus Lophophora williamsii), psilocybin (fra svampene Psilocybe mexicana og Stropharia cubensis, i Danmark fra spids nøgenhat Psilocybe semilanceata) og tetrahydrocannabinol fra hampeplanten (Cannabis sativa), mens LSD (lysergsyrediethylamid) er syntetisk fremstillet. LSD-lignende forbindelser (secalealkaloider) findes dog i visse svampe (Claviceps purpurea). Ecstasy (methylendioxymethaamfetamin) er et syntetisk stof (designer drug) med en vis hallucinogen og stimulerende virkning. Det benyttes ligesom egentlige hallucinogener i visse ungdomssubkulturer.

Hallucinogener påvirker på forskellig vis signaloverførslen mellem nervecellerne. Dette er grundlaget for deres rusvirkning.