Autorisationsloven, lov, der 2007 afløste Lægeloven, Tandlægeloven mfl. Autorisationsloven er i forhold til fx Lægeloven udvidet til at omfatte alle autoriserede sundhedspersoner. Loven indholder desuden reglerne om sundhedspersoners videreuddannelse og 75-årsreglen, der betyder, at læger skal søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse, hvis de vil fortsætte deres faglige virke efter det fyldte 75. år.