Samfundsmedicin, lægeligt speciale, der har samfundsforhold eller grupper af befolkningen som genstand for behandling af sundhedsproblemer. Arbejdsmedicin var oprindelig en del af specialet, men er fra 1993 blevet selvstændigt. Der er dog fortsat visse fælleselementer i uddannelsen af arbejdsmedicinere og samfundsmedicinere.

Den lægelige indsats inden for området har bestået i lang tid, før specialet blev formelt oprettet. I Danmark har embedslæger bl.a. haft opgaver med kontrol af smitsomme sygdomme siden 1700-t., og socialmedicinsk arbejdende læger har haft opgaver i forbindelse med de sociale konsekvenser af forskellige patientgruppers sundhedsproblemer. Oprindelig blev samfundsmedicin doceret under professoraterne i hygiejne og senere socialmedicin.

Opgaver. Faget beskæftiger sig i væsentlig grad med at identificere sundhedsrisici i det omgivende fysiske og sociale miljø samt i befolkningsgruppers livsstil for derved at kunne bidrage til at etablere forebyggende foranstaltninger gennem reduktion af de sundhedsskadelige virkninger. Således indsamles både data om sundhedstilstanden i forskellige befolkningsgrupper og om de faktorer, der påvirker den. Disse data danner basis for analyse af eventuelle sammenhænge. Hertil kommer den praktiske opgave at foreslå løsninger og evt. selv stå for gennemførelsen. Samfundsmedicinen er således overvejende et administrativt speciale, der inden for sundhedslovgivningens rammer beskæftiger sig med befolkningens sundhed i forhold til levevilkår, miljø, psykosociale forhold, livsstil, økonomiske resurser og prioritering i sundhedssektoren. Den socialmedicinsk orienterede samfundsmediciner har også til opgave at medvirke til at reducere de sociale konsekvenser af sygdom.

Samfundsmedicinere er beskæftiget mange steder i det danske samfund, bl.a. i Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægeinstitutionerne, ved Statens Serum Institut, i sygehusforvaltninger, i de sociale forvaltninger og i enheder for forebyggelse, forskning og kvalitetsudvikling. Samfundsmedicinere med direkte personkontakt er ansat ved behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere, i de kommunale sundhedsordninger for børn og unge samt i de kommunale socialforvaltninger med opgaver vedrørende sygedagpenge, førtidspensioner mv.

Danske samfundsmedicinere finder desuden beskæftigelse i udlandet, fortrinsvis i ulande, gennem de større bistandsorganisationer, fx WHO og Danida, med forebyggelse, sundhedsplanlægning mv., der internationalt dækkes af begrebet public health.

Uanset at disciplinen er et lægeligt speciale, er fagområdet præget af tværfaglighed med deltagelse af samfundsvidenskabelige kandidater, biologer, andre sundhedsprofessioner og patientbehandlende læger. Siden 1998 er området styrket med etableringen af den tværfaglige, toårige uddannelse til Master of Public Health (MPH).

Samfundsmedicinsk forskning

benytter sig fortrinsvis af epidemiologiske metoder, men også af kvalitative metoder. Væsentlige forskningsområder er bl.a. levevilkår og sundhed, sundhedstjenesteforskning, miljømedicin samt socialmedicin. Denne forskning finder sted på universiteternes institutter for folkesundhedsvidenskab og sektorforskningsinstitutter, fx Statens Institut for Folkesundhed (indtil 1999 Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi). Desuden udføres der forskning af praktisk arbejdende samfundsmedicinere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig