Screening, procedure til tidlig opsporing af skjulte sygdomme i en afgrænset befolkningsgruppe. Screening anvendes mhp. at påbegynde en tidlig behandling, fx af brystkræft eller livmoderhalskræft (livmodersvulster). Før et screeningsprogram sættes i gang, skal det sikres, at sygdommen kan diagnosticeres og behandles tidlig i forløbet, dvs. før sygdommen giver symptomer. Derudover skal der være en screeningstest, som har tilstrækkelig sikkerhed, og hvis omkostninger og gener står i rimeligt forhold til de problemer, screeningsprogrammet skal løse. Endelig skal der være de nødvendige eksperter og faciliteter til disposition til opfølgning af screeningsprogrammets fund.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet screening er engelsk, afledn. af screen 'sigte, sortere'.
Sygdomme med et langt symptomfrit forløb, hvorunder sygdommen kan diagnosticeres vha. undersøgelsesresultater, der er specifikke for sygdommen, egner sig bedst til et screeningsprogram, hvis sygdommen kan helbredes i denne tidlige fase. Den kræftsygdom, der bedst egner sig til et screeningsprogram, er formentlig livmoderhalskræft, da dens forstadier kan påvises og behandles tidligt.
Meget få undersøgelser er uden fejl, og dette gælder også for screeningsundersøgelser. Da en screening skal bruges til at udpege personer, klassificeres testresultaterne oftest som enten positive eller negative, således at et positivt testresultat vil medføre nærmere udredning. Den befolkningsgruppe, der screenes, vil omfatte både syge og raske. Dette medfører, at resultaterne af en screening kan rubriceres i fire grupper:
En gruppe af syge, der testes positive (sandt positive), som vil have gavn af screeningen, hvis behandlingen gennemføres så tidligt, at den gør en forskel.
En gruppe af raske, der testes positive (falsk positive), som ingen gavn har af screeningen, idet de må gennemgå et undersøgelsesprogram, der kan være omfattende og belastende, før de kan erklæres raske.
En gruppe af syge, der testes negative (falsk negative). Heller ikke disse har gavn af screeningen, fordi det negative testresultat kan forsinke den rettidige diagnosticering.
En gruppe af raske, der testes negative (sandt negative) og derved beroliges af testresultatet.
Se også boks nederst i denne artikel.
Et screeningsprograms nytte og etik afhænger derfor bl.a. af, hvor mange personer der fordeles i disse fire grupper. Dette styres af sygdommens hyppighed og testens sikkerhed. Visse screeningstest vil være særlig sikre, fx hvis de baseres på specifikke DNA-forandringer eller specifikke antistoffer påvist i blodet.
Oftest vil man afprøve screeningsprogrammer i kontrollerede kliniske undersøgelser, inden de sættes i gang. Sådanne undersøgelser kan tyde på, at screening ved mammografi eller for blod i afføringen kan reducere dødeligheden af brystkræft og kræft i tyk- og endetarm 15-30% for personer mellem 50 og 70 år. De fleste erfaringer tyder desuden på, at man får det bedste udbytte af disse screeninger, hvis de organiseres i egentlige befolkningsprogrammer. Erfaringerne viser ligeledes, at løbende kvalitetskontrol er nødvendig. Mange screeningsprogrammer er kostbare og har bivirkninger, fx i form af unødig angst hos de personer, der er testpositive, men ved nærmere undersøgelser viser sig at være raske.
En meget stor del af lægers, jordemødres og sygeplejerskers aktiviteter har screeningskarakter. Der foregår således en betydelig systematisk screening ved graviditetsundersøgelser, fx i form af ultralydundersøgelse af raske gravide, ved børneundersøgelser hos egen læge, ved undersøgelser i skolesundhedstjenesten, ved session, ved udstedelse af lægeerklæring til kørekort og ved mange almindelige konsultationer hos egen læge. For mange af disse aktiviteter har man hverken sikkert overblik over omkostninger eller nytteværdi.
I fremtiden vil flere og flere screeningstest, fx gentest, blive kommercielt tilgængelige uden om sundhedsvæsenets kontrol. Hvis befolkningen ikke lærer at blive kritiske brugere af disse mange tilbud, kan skadevirkningerne let overskygge den ønskelige gavnlige effekt, og omkostningerne for det offentlige sundhedsvæsen kan blive ganske høje, fordi det ofte skal opfange og udrede positive screeningstest.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.