Pædofili er seksuel fascination af og tiltrækning mod børn. De fleste pædofile har en bestemt alders- og kønspræference, mens en mindre gruppe tiltrækkes af begge køn i et bredere aldersspektrum. Der skelnes ofte mellem pædofile, som udelukkende tiltrækkes af børn, og andre, der bruger barnet som erstatning for en alderssvarende seksuel kontakt, som de af en eller anden grund ikke formår at etablere. De fleste incestovergreb foretages af sidstnævnte gruppe.

Faktaboks

Etymologi

af gr. pais 'barn, dreng', gen. paidos, og -fili, se -fil

Seksuelle forhold til børn under 15 år er forbudt i Danmark, og kønslig omgang mellem børn og voksne har været reguleret juridisk siden Christian 5.s Danske Lov af 1683, ifølge hvilken seksuelle overgreb, herunder seksuelle forhold mellem forældre og børn, blev straffet hårdt. Før Danske Lov blev seksuelle overgreb mod børn ikke opfattet som et juridisk, men som et kirkeligt anliggende. Imidlertid har andre kulturer haft et mere lempeligt syn på seksuelle forhold mellem børn og voksne, fx antikkens Grækenland. I Almindelig borgerlig Straffelov af 1866 blev den seksuelle lavalder for piger bestemt til 12 år, mens en lignende alder ikke blev fastsat for drenge. Ved straffelovsreformen i 1930 (med effekt fra 1933) blev lavalderen for begge køn sat til 15 år, om end højere ved homoseksuelle forhold.

Flere opsigtsvækkende sager i 1990'erne om seksuelt misbrug af børn har skabt stigende opmærksomhed om pædofili, fx Roumsagen, hvor familie og naboer blev anklaget og dømt for seksuelle overgreb mod to børn; senere blev sagen genoptaget ved Den Særlige Klageret, og de blev på nær en enkelt frifundet af de tre juridiske dommere, efter at de tolv nævninge også denne gang havde fundet dem skyldige. En anden sag, der var med til at rette offentlighedens søgelys mod pædofiliproblemet, var Vadstrupgårdsagen, hvor en pædagog blev dømt for overgreb mod en række børn i en institution. Også den såkaldte Tøndersag, hvor en far udlejede to mindreårige søstre til sexmisbrug, rystede sindene i 2005 og årene efter. I 2009 dannede sagen forlæg for biograffilmen Himlen falder.

Omkring århundredskiftet har man i pædagogiske kredse og i sportsmiljøer, hvor pædofile ofte søger hen for at få kontakt med børn, indført oplysningskampagner for at forebygge seksuelt misbrug af børn. I 1990 vedtog Folketinget en skærpelse af loven om børnepornografi, således at det ikke blot er ulovligt at fremstille, udbrede og sælge, men også besidde børnepornografi. Se også pornografi (børnepornografi) og seksualkriminalitet.

Det er uvist, hvor mange pædofile der findes i Danmark, men det anslås, at op til 40.000 personer har pædofile lyster og fantasier. Det skønnes dog kun at være et mindretal heraf, som forbryder sig mod loven, og seksuelle forestillinger om helt unge mennesker indgår formentlig i mange menneskers fantasiliv og understøttes tilmed af en seksualiseret populærkultur og reklameindustri. En gruppe organiserede sig i 1983 i Pædofilgruppen, en organisation, der har skabt megen debat og politisk modstand, fordi den åbenlyst forsøger at forsvare og legitimere seksuelle forhold mellem voksne og børn.

Baggrunden

Baggrunden for pædofili er kompleks. Mange forskere peger på den pædofiles følelsesmæssige og sociale umodenhed samt ubearbejdede ødipale konflikter, der gør samværet med voksne kvinder angstprovokerende. Nyere psykodynamisk inspirerede teoretikere peger især på det narcissistiske aspekt i pædofili, hvor den pædofile giver barnet den opmærksomhed og interesse, som han selv har savnet som barn: Den pædofile elsker sig selv (som barn), men i en andens gestalt. Omvendingen af barndommens passive, afmægtige position til en aktiv hos den voksne er endvidere central i den amerikanske psykoanalytiker Robert Stollers (1924-91) teorier om perversioner. Man kan se den pædofiles grænseoverskridende adfærd i forhold til børn som en symbolsk reparation af hans egne barndomskrænkelser, hvilket finder støtte i, at mange pædofile selv har været udsat for grænseoverskridende adfærd som børn. Ifølge Stoller er der hos den perverse person altid et element af aggression i den seksuelle iscenesættelse, hvilket antagelig kan hænge sammen med et ønske om hævn pga. barndommens fortrædeligheder.

Fra pro-pædofile debattører hævdes det ofte, at forbuddet mod sex med mindreårige alene er kulturbestemt, og at både børn og voksne under de rette kulturelle omstændigheder vil kunne finde lyst ved frivillig seksuel kontakt på tværs af generationer.

Behandling

Behandling af pædofili er forskellige former for psykoterapi, ofte kombineret med psykofarmaka. Den retter sig dels imod den personlighedsforstyrrelse, der som hovedregel er til stede hos den pædofile, dels mod at hjælpe den pædofile til en bedre driftskanalisering og -kontrol således, at han kan erstatte sine pædofile aktiviteter med fantasier. Behandlingen kompliceres af, at motivationen for psykoterapi ofte er ringe. I dag forsøger man ofte at supplere straffeforanstaltninger med behandlingstiltag over for pædofile seksualkriminelle.

Konsekvenserne for børn

Konsekvenserne for børn, der har været involveret i seksuelle forhold til pædofile, afhænger af barnets alder samt forholdets karakter og varighed. Der skelnes mellem de akutte følger hos barnet, fx angst, depression, koncentrationsbesvær, adfærdsproblemer, isolationstendens, seksualiseret adfærd og selvdestruktiv adfærd, og langtidsskadevirkninger hos voksne, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, fx seksuelle forstyrrelser, problemer med at indgå i intime, forpligtende relationer, depressioner, skyld- og skamfølelser, lavt selvværd, stof- og alkoholmisbrug samt risiko for udvikling af spiseforstyrrelser og borderline-personlighedsforstyrrelser.

For barnet kan et seksuelt misbrug være et dobbelttraume, fordi det ikke kan eller tør fortælle om det af frygt for repressalier eller for ikke at blive troet. Konsekvensen er, at barnet ikke blot skal leve med det traumatiske misbrug, men også lade som om misbrugen ikke er sket. Journalisten og forfatteren Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) har i den selvbiografiske bog Det bliver sagt (2001) beskrevet de psykiske mekanismer og de lidelser, der bliver resultatet af en pædofil mands forførelse af en dreng.

Fra pædofil side hævdes det ofte, at skadevirkningen for det involverede barn helt overvejende skyldes omgivelsernes fordømmende reaktion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig