Irland (Sundhedsforhold), Bedømt ud fra middellevetid ligger Irland sammen med Danmark og Portugal i bunden i EU; for kvinder er den 78,2 år og for mænd 72,6. Dødeligheden i første leveår er 6,7 pr. 1000. Hjertesygdomme er den hyppigste dødsårsag og rammer mænd dobbelt så ofte som kvinder med hhv. 311 og 147 pr. 100.000 pr. år. Hjertedødeligheden har været jævnt faldende for begge køn siden 1974, men er fortsat den højeste i EU. Brystkræft er som i Danmark en relativt hyppig dødsårsag med ca. 40 pr. 100.000 pr. år og med en let stigende tendens. Dødeligheden af lungekræft har for mænd været svagt faldende siden 1985, mens den for kvinder har været stabil. I 1992 røg 30% af den voksne befolkning. Den årlige alkoholindtagelse pr. indbygger blev i 1992 angivet til lidt mere end 8 l, væsentligt under EU-gennemsnittet.
Irland bruger 7,4% af BNP (1994) på sundhedsvæsenet, et fald fra 8% i 1980. Ca. 75% heraf går til et statsligt organiseret sundhedsvæsen og sikrer størstedelen af befolkningen gratis lægehjælp inkl. sygehusophold. De mest velstillede betaler selv for lægehjælp og en del af udgifterne ved sygehusophold. Landet havde i 1993 1,7 læger pr. 1000 indb. og næsten fire gange så mange sygeplejersker. I 1992 var der 5,6 sygehussenge pr. 1000 indb., omtrent som i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.