Ætiologi, inden for lægevidenskab læren om sygdommenes årsager, dvs. summen af de genetiske og miljømæssige faktorer, der igangsætter en sygdom, i modsætning til læren om sygdommenes patogenese, der beskriver mekanismerne ved sygdomsprocesserne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ætiologi kommer af græsk aitiologia 'årsagslære', af aitia 'årsag' og -logi.

Fx indgår genetisk disposition, forhøjet kolesteroltal, tobaksrygning, overvægt, manglende motion og blodtryksforhøjelse i åreforkalkningens ætiologi, mens blodkarrenes anatomiske og fysiologiske forandringer, der fx kan medføre blodprop i hjertet eller hjernen, er åreforkalkningens patogenese.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig