Tandbyld, ansamling af materie (pus), der stammer fra en betændelse omkring en tand. Tandbylden medfører hævelse, rødme og smerter; almentilstanden kan påvirkes med feber og utilpashed. Store tandbylder kan påvirke synkefunktionen og i værste fald være livsfarlige, hvis luftvejene blokeres.
En tandbyld opstår oftest som følge af en rodbetændelse eller en tandkødsbetændelse, men kan også stamme fra ikke frembrudte visdomstænder eller efterladte rodstumper. Den behandles kirurgisk med åbning af bylden og med antibiotika, fx penicillin. Undertiden kan der gå hul spontant, hvorved der dannes en fistel, dvs. en kanal, der danner afløb for materien til mundhulen eller huden.
Når de akutte symptomer er behandlet, opsøges og behandles årsagen til tandbylden, idet tandbylden ellers kan komme igen. Nogle tandbylder kan have et kronisk forløb, fx hvis de er led i aktinomykose. Tandbylder kan også medføre knoglemarvsbetændelse i kæbeknoglen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.