.
.

Tandpleje, forebyggelse af sygdomme i tænder, kæber og øvrige dele af mundhulen. De almindeligste tandsygdomme er huller i tænderne (caries), parodontose og tandkødsbetændelse, der alle opstår som følge af bakteriebelægninger (plak) på tandoverfladen. Forebyggelse af disse tandsygdomme kræver omhyggelig mundhygiejne med daglig tandbørstning, som foretages med en tandbørste, der påføres tandpasta. Tandpasta, der indeholder natriumfluorid, kan bidrage til at forebygge caries. Tandbørsten kan være til håndbrug eller elektrisk; det vigtigste er, at alle tandflader rengøres.

Det er afgørende, at bakteriebelægningerne fjernes daglig. Visse dele af tændernes overflader er vanskeligere at renholde end andre. Det er fx vanskeligt at fjerne bakteriebelægninger tæt på tandkødsranden og mellem tænderne. Det er derfor vigtigt at vise stor omhu i disse områder. Da en almindelig tandbørste ikke kan fjerne bakteriebelægninger mellem tænderne, kan det være nødvendigt også at bruge tandstikkere, tandtråd eller mellemrumsbørster. Valget af sådanne hjælpemidler afhænger af mellemrummets størrelse. Den daglige rengøring af tænderne bør foregå uden beskadigelse af tænder og tandkød. Voldsom og uhensigtsmæssig brug af tandbørste, tandstikkere og tandtråd kan føre til skader, fx sår på tandkødet, blotlæggelse af tandrødder og slid på tandhalse. Der kan undertiden være behov for at supplere tandbørstningen med skylning med klorhexidin, der forebygger ansamling af bakterier på tænder og mundslimhinder. Ofte kræver en effektiv mundhygiejne instruktion ved tandlæge eller tandplejer.

Tandbørstning bør begynde, så snart den første mælketand bryder frem. Det er også betydningsfuldt for de blivende tænder, at mælketænderne bevares sunde.

For ældre kan det være vanskeligt at gennemføre tilstrækkelig effektiv mundhygiejne, især ved fysisk og psykisk handicap. Da mange ældre har nedsat spytdannelse, bl.a. pga. behandling med nogle lægemidler, er behovet for mundhygiejne særlig stort. Det gælder også i tilfælde, hvor proteser har erstattet en del af tandsættet. Flere daglige rengøringer af protesen er under sådanne forhold væsentlig for velværet og for bevarelse af sunde forhold i munden.

Organisering af offentlig tandpleje

Den offentlige tandpleje er organiseret i en række elementer. Den kommunale børne- og ungdomstandpleje bygger videre på den eksisterende skoletandpleje, som siden 1972 også omfatter børn under skolealderen. Nu dækker den alle indtil 18 år, og kommunen skal sikre et gratis tilbud om forebyggelse og behandling, der enten kan ske gennem kommunale klinikker eller hos privatpraktiserende tandlæger. Unge på 16 og 17 år har mulighed for at vælge, hvilken ordning de vil benytte, også selvom kommunen normalt kun har et tilbud om offentlige klinikker.

Den kommunale omsorgstandpleje skal tilbydes alle kommunens borgere over 18 år med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, som har vanskeligt ved at udnytte de almindelige tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje. Omsorgstandpleje kan ydes af kommunalt ansatte tandlæger mfl. eller praktiserende tandlæger og evt. kliniske tandteknikere. Kommunen kan bestemme, at der ydes en beskeden egenbetaling ved benyttelse af omsorgstandplejen.

I landets regioner er der etableret hospitalsodontologisk service, hvortil praktiserende tandlæger, speciallæger og læger kan henvise patienter til specialistbehandling. Desuden findes landsdelsafdelinger, som de hospitalsodontologiske afdelinger kan henvise til. Landsdelsafdelinger findes på Odense Universitetshospital, Aarhus Kommunehospital, Aalborg Sygehus, Glostrup Hospital samt Rigshospitalet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig