nyresvulster

forekommer meget sjældent og kræver ofte ingen behandling. Hos 5% af befolkningen forekommer der svulstlignende væskefyldte hulrum (cyster), som ofte opdages tilfældigt ved en ultralyd- eller røntgenundersøgelse af bughulen. Medmindre det drejer sig om egentlig cystenyresygdom, er behandling unødvendig.

Nyrekræft (adenocarcinoma renis, tidligere benævnt hypernefrom), der udgår fra selve nyrevævet, er den hyppigst forekommende med ca. 600 nye tilfælde i Danmark årlig. Den opstår især i alderen 40-60 år. Den viser sig ved blod i urinen (hæmaturi), ofte uden andre symptomer. I nogle tilfælde kan der være smerter i nyreregionen, træthed eller vægttab. Ofte opdages svulsten tilfældigt ved ultralyd- eller røntgenundersøgelse for en anden sygdom. Hos ca. 30% kan der konstateres udsæd af svulsten (metastaser), oftest til lunger, lever eller knogler.

Hvis den anden nyre er velfungerende, og der ikke er metastaser, består behandlingen i fjernelse af nyren. I de øvrige tilfælde kan der gives medicinsk kræftbehandling i form af immunoterapi.

Nyrebækkenkræft kan forekomme sammen med kræft andre steder i urinvejenes slimhinde. Årsagen kan ligesom ved blærekræft være tobaksrygning eller kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet. Svulsten kan i nogle tilfælde fjernes lokalt, men ofte må nyren og urinlederen fjernes.

Den sjældne form for nyrekræft, der forekommer hos småbørn (Wilms' tumor, nefroblastom), beror på en genetisk forstyrrelse og viser sig ofte kun ved tilfældigt opdaget knude i maven eller dårlig trivsel. Kombinationen af fjernelse af den syge nyre og kemoterapi har medført, at sygdommen i de fleste tilfælde kan helbredes.