Testikelsygdomme omfatter snoning af en testikel, forsinket eller udeblivende nedstigning af en eller begge testikler til pungen, årebrok, vandbrok, bitestikelbetændelse, testikelbetændelse og testikelkræft. Se også mandesygdomme.

Snoning af testiklen

Snoning af testiklen (torsio testis) sker ved, at testiklen roterer omkring sit ophæng, dvs. sædstreng og blodkar. Sygdommen forekommer hos spædbørn og i 10-25-års-alderen og viser sig ved akut opstået hævelse af pungen på den syge side eller pludselig opståede smerter nedadtil i maven eller i den ene side af pungen. Ved snoningen ophæves testiklens blodforsyning med risiko for, at det hormonproducerende og sædproducerende væv går til grunde. Tilstanden kræver akut operation, hvorunder man ophæver snoningen og syer testiklen fast til skillevæggen i pungen. Da den anden testikel også har risiko for snoning, syes den også fast under operationen.

Manglende nedstigning af en testikel

Manglende nedstigning af en testikel (kryptorkisme) forekommer hos ca. 5 % af nyfødte drenge og er forbundet med forøget risiko for sterilitet. Tilstanden påvises ved rutinemæssig børneundersøgelse. De fleste testikler kommer på plads i pungen uden behandling. Manglende nedstigning kan behandles med hormonindsprøjtninger, som medfører nedstigning hos ca. 25 %. Sker dette ikke, foretages operation.

Årebrok

Årebrok (varicocele) er åreknuder i de blodårer, der omgiver sædstrengen. Sygdommen er oftest til stede på venstre side og medfører sjældent symptomer; tyngdefornemmelse kan dog forekomme. Årebrok kan være medvirkende årsag til nedsat frugtbarhed. Operation er kun nødvendig, hvis der er udtalte gener eller nedsat frugtbarhed.

Vandbrok

Vandbrok (hydrocele testis) er en væskeansamling mellem de hinder, der ligger rundt om testiklen. Vandbrok kan forekomme som komplikation til betændelse i bitestikel eller testikel samt ved svulster heri. Vandbrok medfører hævelse af pungen og tyngdefornemmelse, men sjældent smerter. Er et vandbrok generende, kan det fjernes ved operation.

Bitestikelbetændelse

Bitestikelbetændelse (epididymitis) skyldes oftest infektion med Chlamydia ved seksuel overførsel. Infektion med colibakterier og gonorré kan også medføre bitestikelbetændelse. Symptomerne er hævelse, rødme og ømhed af pungen og evt. kulderystelser. Der undersøges for bakterier i urinen og i en prøve fra urinrøret. Behandlingen består af antibiotika samt understøttelse af pungen med nettrusser eller et bærebind (suspensorium). Ubehandlet kan bitestikelbetændelse medføre dannelse af byld i pungen eller testikelbetændelse. Er der betændelse i begge bitestikler, kan tilstanden medføre ophævet frugtbarhed pga. efterfølgende ardannelse, som blokerer sædcellernes passage gennem bitestiklen.

Testikelbetændelse

Testikelbetændelse (orchitis) skyldes oftest fåresyge med infektion af parotitisvirus i testikelvævet. Testikelbetændelse kan også opstå som led i infektion med Chlamydia eller gonorré samt ved overgriben af infektion fra bitestiklen. Sygdommen medfører hævelse og smerter i pungen ledsaget af feber. Ved fåresyge kommer hævelsen ca. en uge efter den primære infektion i ørespytkirtlen. Behandlingen består i sengeleje og støtte af pungen med suspensorium. I sværere tilfælde kan gives kortvarig behandling med binyrebarkhormon.

Testikelkræft

Testikelkræft (cancer testis) forekommer oftest i 18-45-års-alderen. Danmark har den højeste hyppighed af testikelkræft i verden med ca. 300 tilfælde om året. Svulsten opdages oftest tilfældigt ved påvisning af en ikke-øm knude eller hævelse i den ene halvdel af pungen. Den primære behandling består i operation med fjernelse af den syge testikel. Samtidig tages en lille vævsprøve fra den anden testikel for at udelukke kræftforstadier (carcinoma in situ) i denne. Ved store svulster eller spredning af kræften til andre organer (metastaser), fx lymfeknuder eller lunger, gives efterbehandling i form af kemoterapi eller strålebehandling. Tidligere medførte sygdommen høj dødelighed, men moderne strålebehandling og kemoterapi har medført, at prognosen i dag er god ved testikelkræft, idet over 90 % kureres. I Danmark efterkontrolleres alle patienter i mindst fem år efter behandling.

Vævsforandringer. Testikelkræft omfatter flere typer med forskellig opbygning, prognose og behandling. De fleste udgår fra kønscellerne. Den hyppigste kræftform er seminom, som har en god prognose. Embryonalt karcinom er mere ondartet end seminomet. Teratomer består af en blanding af forskellige væv og organdele, der kendes fra det normale voksne legeme og fosteret, fx brusk eller knoglevæv. Deres ondartethed afhænger af den mikroskopiske opbygning, men i reglen er de mere ondartede end seminomer. Mange testikelsvulster danner hormoner eller andre specifikke proteiner, fx alfaføtoprotein, der kan påvises i blodet og således virker som tumormarkører (se kræft). Fx dannes der et moderkagehormon (choriongonadotropin) i teratomer, der indeholder celler, der ligner moderkagens celler.

Metastaser fra testikelkræft kan forekomme i mange organer, oftest i lymfeknuderne omkring den store hovedpulsåre (aorta) på bagsiden af bughulen, fordi testiklerne er dannet i denne region, og lymfekarrene fører hertil.

Årsagen til testikelkræft kendes ikke, men kryptorkisme medfører betydelig øget risiko for kræftudvikling; i overensstemmelse hermed kan der forekomme kræftforstadier (carcinoma in situ) ved kryptorkisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig