Eigil Nyborg, 1916-2005, dansk jungiansk analytiker. Uddannet cand.jur.; i 1956 diplomuddannet fra C.G. Jung Instituttet i Zürich. Med Den indre linie i H.C. Andersens eventyr (1962) introducerede han, ledsaget af en større offentlig debat, analytisk psykologi som litterær tolkningsmetode i Danmark. Andre bøger er Drømmenes vej til selvet (1986) og Én verden (1995).