arketype

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
C.G. Jung.

C.G. Jung.

arketype, i platonisk filosofi de ikke-materielle forbilleder, der ligger til grund for den brogede sanseverden; psykologisk term indf√łrt af Carl Gustav Jung om de medf√łdte, ubevidste psykiske strukturer, der vedr√łrer universelt menneskelige livserfaringer som fx f√łdsel, √¶gteskab og moderskab.

Arketyper, som henviser hertil, er hhv. barnets arketype, animus/anima og den store moder. Arketyperne antages at ligge til grund for billeder eller symboler i fx dr√łmme, myter, eventyr og andet symbolhistorisk materiale fra vidt forskellige tider og steder.

Ordet arketype kommer af gr√¶sk archetypos, af archi-, arche- og typos 'form, m√łnster'.

Teorien om arketyper kan s√•ledes forklare ligheder mellem disse, der vanskeligt kan forklares med fx kulturel overf√łrsel, men teorien er i f√łrste r√¶kke udviklet som redskab til forst√•else af ubevidste psykologiske processer: I sin private praksis og sin selvanalyse fandt Jung, at arbejdet med arketypiske motiver f√łrte til en ny personlig balance og helhed.

Selvets arketype danner i s√¶rlig grad grundlag for oplevelser af helhed og mening. Typiske symbolske udtryk for Selvets arketype er geometriske grundformer som cirklen og varianter af fire- og ottefoldige m√łnstre, fx af mandala-typen, eller overpersonlige skikkelser.

I 1912 kaldte Jung arketyperne for "urbilleder". Allerede under sin ans√¶ttelse som psykiater p√• Burgh√∂lzli-hospitalet i Z√ľrich var han optaget af ligheden mellem motiver fra is√¶r psykotiske patienters dr√łmme og mytologiske motiver. En tid overvejede han, om urbillederne kunne v√¶re medf√łdte, men opgav tanken.

Omkring 1917 skrev Jung om ikke-personlige dominanter eller knudepunkter i det kollektive ubevidste, der tiltrak psykisk energi og påvirkede personlighedens adfærd og holdninger på tilsvarende måde som komplekserne i det personligt ubevidste.

Men da termen arketype var blevet taget i brug, stod det klart for Jung, at der m√•tte skelnes mellem arketype som struktur og arketypiske billeder; arketypen kan ikke i sig selv bevidstg√łres, men regulerer ubevidste psykiske processer, ligesom det instinktive adf√¶rdsm√łnster regulerer den biologiske organismes liv.

Arketypens billeder er dog ikke et spejl af biologiske instinkter, men en forvandlingsform, udviklingshistorisk set opstået sammen med menneskets bevidsthed og dets evne til symboltænkning og kulturdannelse.

Arketypisk adf√¶rd udm√łnter sig fx i grupper ved kultisk, rituel eller anden symbolsk adf√¶rd pr√¶get af en blanding af emotionel og religi√łs grebethed.

Et moderne eksempel p√•, hvordan man i en subkultur ubevidst udagerer et arketypisk m√łnster, er kulten omkring sangeridolet Elvis Presley, hvor tilbedere s√łrger ved hans grav, men dog forestiller sig, at han i virkeligheden slet ikke er d√łd, og venter hans tilbagekomst med l√¶ngsel.

P√• tilsvarende m√•de begr√¶d antikkens mennesker sk√łnne "guddommelige ynglinge" som Adonis og Attis og l√¶ngtes efter deres genkomst.

Læs også om arketype i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find b√łger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens n√łgleord. Artikler med et f√¶lles tag findes ved at klikke p√• tagget. N√•r du er logget ind, kan du tilf√łje tags og dermed skabe sammenh√¶nge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/12/2011
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
PSkog
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki