frustration

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

frustration, (af lat. frustratio 'skuffelse', af frustra 'forgæves'), en tilstand sammensat af flere elementer: angst, depression, aggression, kedsomhed og fysisk anspændthed. Tilstandens varighed og intensitet kan variere. Frustration kan forekomme såvel hos mennesker i alle aldre som hos dyr.

Begrebet anvendes inden for mange psykologiske retninger med let forskellige betydninger. Indlæringspsykologien definerer frustration som den reaktion, der opstår, når en forventet belønning udebliver. Inden for den psykoanalytiske tradition anvendes begrebet om manglende tilfredsstillelse af behov eller drifter. Freud interesserede sig især for frustrerede seksualdrifter og antog, at dette gav sig udslag i neurotiske symptomer. Andre analytikere har også interesseret sig for frustration af aggressions-, selvhævdelses- og magtdrifter. Inden for denne tradition antages det endvidere, at balancen mellem forældres tilfredsstillelse og frustration af barnets behov er afgørende for dets udvikling.

Betegnelsen "tidligt frustreret" anvendes om personer, der som børn har oplevet afgørende mangler i forældrenes tilstedeværelse, omsorg og interesse, og som følge heraf udvikler psykiske problemer såsom forringet indlærings- og kontaktevne, hyperaktivitet, seksualisering af mellemmenneskelige relationer, instabilitet og manglende social tilpasningsevne. Se også stress.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
NicRo
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki