Jeg-ideal, psykoanalytisk begreb for de mål, jeget stræber efter at realisere, og de normer, ud fra hvilke det vurderer sig selv; en væsentlig del af overjeget.
Jeg-idealet dannes i barndommen, hvor forældrene er barnets forbilleder, men bibeholder sin styrkeposition i personligheden, efter at forældrene har mistet deres reelle status som idealer.
Jeg-idealet kan på en farlig måde smelte sammen med førerskikkelser og idoler, hvis normer individet gør til sine egne, idet dets mål i sådanne tilfælde ikke primært er at blive som idolet, men at gøre, hvad idolet befaler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.