Bruno Bettelheim

Bruno Bettelheim, 1903-1990, amerikansk psykoanalytiker og børnepsykolog. Bettelheim voksede op i en jødisk familie i Wien, hvor han uddannede sig inden for psykoanalyse og filosofi og tog sin doktorgrad 1938. Efter 12 måneder i tysk koncentrationslejr undslap han i 1939 til USA; om overlevelsesmekanismer og offer-bøddel-dynamikken har han bl.a. skrevet i The Informed Heart (1960) og Surviving and Other Essays (1979).

Bettelheim, der blev professor i psykiatri og psykologi ved Chicagos universitet, ledede gennem 34 år universitetets Orthogenic School, hvor han behandlede psykotiske og svært forstyrrede børn, beskrevet bl.a. i Love Is Not Enough (1950), The Empty Fortress (1967) og A Home for the Heart (1974).

Hans omfattende forfatterskab tæller også værker om kollektiv opdragelse i israelske kibbutzer, Children of the Dream (1969, da. Kollektiv opdragelse, 1973), og om psykoanalytiske teoriers udvikling, Freud and Man's Soul (1982, da. 1988), hvor han peger på en uheldig "teknificering" af Sigmund Freuds teorier beroende på fejloversættelser fra tysk til engelsk.

I sit store værk om børneopdragelse, A Good Enough Parent (1987, da. 1989), argumenterer han for en empatisk forståelse af barnets indre verden i modsætning til tidens strøm af mere håndfaste og adfærdsregulerende bøger om børneopdragelse. Samme indlevelse i barnepsyken præger det værk, der gjorde ham kendt i bredere kredse, The Uses of Enchantment. The Meaning and Importance of Fairy Tales (1975, da. forkortet udg. Eventyrets fortryllelse, 1991). Hovedtanken er her, at folkeeventyrene i symbolsk form skildrer barnets udviklingskonflikter og dermed taler til dets ubevidste med en bearbejdende og terapeutisk virkning til følge.