Sekundærgevinst, sekundær sygdomsgevinst, begreb fra psykoanalysen for den gevinst eller de fordele, neurotikeren via sine symptomer kunne få fra omgivelserne, fx medlidenhed, omsorg, støtte og hjælp. Oplevelsen af sekundærgevinst kan være medvirkende til at fastholde neurotikeren i sin sygerolle.

Begrebet er modstillet primær sygdomsgevinst, der betegner befrielse for symptomer som fx angst.

I dag bruges begrebet også i forbindelse med ikke-neurotiske sygdomme som fx et brækket ben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig