Alfred Lehmann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

 Alfred Lehmann ved en af sine forsøgsopstillinger, ca. 1920.

Alfred Lehmann ved en af sine forsøgsopstillinger, ca. 1920.

Alfred Lehmann, 29.12.1858-26.9.1921, dansk psykolog, grundlæggeren af dansk psykologi. Alfred Lehmann var ingeniør af uddannelse, men allerede i året for sin polytekniske kandidateksamen (1882) påbegyndte han arbejdet med sin første psykologiske afhandling.

Som mange andre af den moderne psykologis fædre studerede Lehmann (1885-86) hos Wilhelm Wundt i Leipzig. Her befæstedes dels hans opfattelse af psykologien som en eksperimentel videnskab, dels tilegnede han sig den af Gustav Fechner udformede psykofysiske erkendelsesteori og metodik i undersøgelse af forholdet mellem sjæl og legeme, som han videreførte gennem resten af sit liv.

Med denne baggrund var Alfred Lehmann rustet til en diskussion med filosofien, som han var bevandret i, men havde et ganske ambivalent forhold til. Indtil da havde psykologien været en gren af filosofien, men det var Lehmanns og hans ligesindedes hensigt at løsrive psykologien fra filosofien og etablere den som en eksakt kontrolleret videnskab.

Til en begyndelse fik han i 1886 oprettet et beskedent laboratorium i kælderen til Metropolitanskolen, og fra dette årstal dateres dansk psykologi som selvstændig akademisk disciplin, den første i Norden og en af de ældste i verden. Et større laboratorium blev indviet i universitetets bygninger i 1916.

Lehmann blev ekstraordinær professor i 1910 og ordinær i 1919, hvilket markerede psykologiens fulde anerkendelse som videnskab. Antallet af Lehmanns eksperimentelle undersøgelser ved oftest selvfremstillet apparatur var overvældende, og hans videnskabelige produktion omfattende, heri indbefattet adskillige arbejder om psykologiens anvendelse i det praktiske liv.

Nogle af hans vægtigste værker, hvoraf adskillige udkom på eller blev oversat til tysk, handler om psykofysik, psykofysiologi, perception, følelseslivet, tænkning, motivation, psykoteknik, hypnose, udviklingspsykologi og pædagogik.

Han forfattede også en større afhandling om okkulte fænomener i videnskabelig belysning. Enkelte centrale arbejder er Hovedlovene for det menneskelige Følelsesliv (1892), Elemente der Psychodynamik (1905) og Grundzüge der Psychophysiologie (1912), som er Alfred Lehmanns mest modne teoretiske værk og desuden rummer en åbning mod den efterfølgende fænomenologiske epoke i dansk psykologi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Alfred Georg Ludvig_Lehmann (1858-1921). Foto Julie Laurberg & Gad, Kbh. Det Kongelige Bibliotek.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/09/2011
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
BKatz
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki