Ivan Petrovitj Pavlov.
Kendt som Pawlow af tyskere i ældre tekster.
Ivan Pavlov. Udateret fotografi.
Ivan Pavlov var en russisk fysiolog og professor, som modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin i 1904 for sit arbejde med fordøjelsessystemet og bugspytkirtlen. Efterfølgende har hans arbejde med betingede reflekser haft stor indflydelse på adfærdspsykologi.
En af Pavlovs mest berømte metoder bestod i et kirugisk indgreb, der gjorde det muligt at opsamle savl direkte fra spytkirtlerne. Dette dannede baggrund for hans arbejde med fordøjelse og efterfølgende for betingning.
Ivan Pavlov er mest kendt for sit arbejde med betingede reflekser, på trods af hans betydelige bidrag inden for fordøjelsesfysiologi. Han opdagede, at hunde kunne lære at forbinde en neutral stimulus, som lyden af en metronom, med mad. Efter gentagne forsøg begyndte hundene at savle ved lyden af metronomen, selv før de blev præsenteret for mad. Dette fænomen blev kendt som klassisk betingning.
Pavlov argumenterede for, at mange adfærdsmønstre og hjernens funktioner er baseret på disse kæder af reflekser, og at de kan beskrives udelukkende i fysiologiske termer. Han understregede dog også vigtigheden af evolution og genetik. Han bemærkede, at nogle hunde var mere modtagelige for betingning end andre, hvilket han tilskrev forskelle i deres nervesystemer. Dette koncept har senere dannet grundlag for teorien om reinforceringssensitivitet.
I sine tidlige tekster refererede Pavlov til betingede reflekser som “individuelle reflekser” og ubetingede reflekser som “artsspecifikke reflekser.” Han brugte termen “instinkter” til at beskrive særligt komplekse reflekser.
Pavlov opdagede også flere avancerede aspekter af betingning. For eksempel bemærkede han, at hundenes reaktion på smerte og stød aftog, når de blev mere sultne (se primære reinforcere). Desuden fandt han, at det var mere komplekst for hundene at danne en association mellem metronomen og en tredje stimulus, der ikke var mad. Dette illustrerer konceptet om tertiær forstærkning, hvor en tidligere sekundær forstærker (i dette tilfælde metronomen) anvendes til at etablere en ny tertiær forstærker, som også får hunden til at savle. Hermed aftager effektiviteten af betingning, når den stimulus, der skal associeres, er mindre direkte forbundet med den oprindelige ubetingede stimulus.
Ivan Pavlovs arbejde med betingning udviklede sig parallelt med de amerikanske behavioristers forskning og Watsons insisteren på en ny form for psykologi. Pavlovs arbejde blev for alvor kendt internationalt, da han præsenterede det i sin Nobelpristale i 1904. Pavlov bemærkede selv, at han først blev opmærksom på Edward Thorndikes arbejde med effektloven, efter at hans egen forskning var begyndt. Han anerkendte flere paralleller mellem hans egen tilgang og adfærdspsykologien.
På samme tid, anvendte adfærdspsykologerne i stigende grad Pavlovs forskning i deres arbejde. Efter et møde med fysiologer fra Rom og København, blev Pavlov mere overbevist om, at fremtiden for feltet lå i Amerika snarere end Europa.
Pavlov havde også intense diskussioner med Clark L. Hull om anvendelsen af hypnose. I disse diskussioner stillede Pavlov spørgsmålstegn ved Hulls intelligens. Han var kendt for at have lignende intense diskusioner med akademikere, herunder Karl Lashley. Pavlov var bevidst om sit eget temperament og tøvede ikke med at udtrykke det over for sine kolleger.
Under Den Russiske Revolution var Pavlov stærkt kritisk overfor bolsjevikkerne (samtidig kaldte han tsar Nikolaj 2. for en "idiot"). Pavlov oplevede konsekvenserne af det kommunistiske styre, herunder ransagninger af hans hjem og konfiskering af både hans nobelprismedalje og præmiepenge. Pavlov kaldte bolsjevikkerne for en skændsel overfor Rusland, da de skabte splid, mens landet stod midt i 1. Verdenskrig. Pavlov blev bedt om at forlade landet to gange, men afviste det, da han var en stolt russer.
Efter revolutionen sendte Pavlov et brev til Lenin, hvor han anmodede om tilladelse til at forlade landet. Det diskuteres stadig, hvorfor Pavlov sendte brevet, da han muligvis kunne have forladt Rusland uden tilladelse i starten, men en af teorierne går på Pavlovs æreskodeks.
Lenin afviste Pavlovs anmodning, da han så Pavlov som en person, der havde stor kulturel værdi. Omvendt kunne Lenin heller ikke tillade at tilbageholde Pavlov, der nu var i 70'erne, med magt. Resultatet blev, at Lenin tilbød ham en række privilegier og returnerede hans Nobelpris. Pavlovs egen kone opsummerede synet på Pavlov således: ”Giv ham alt han vil have, men lad ham ikke rejse.” I første omgang afviste Pavlov alle tilbud, men da Lenin tilbød støtte til forskerne i Sankt Petersborg, accepterede han.
Til trods for at andre kritikere af Sovjet blev tilbageholdt og arresteret, fortsatte Pavlov sin kritik, mens han drog fordel af støtten. Han blev et symbol på russisk modstand.
I 1930’erne blev Pavlovs kritik mildere og hans privilegier større. Da han klagede over trafikken udenfor sit laboratorium, blev gaden flyttet. Da han blev syg, ordinerede en læge udenlandsk champagne, som han fik dagen efter fra Helsinki. Da han manglede plads, blev formanden for hans akademi flyttet. Samtidigt reddede Pavlov en række mennesker fra at blive arresteret.
Imod slutningen af sit liv kritiserede han Hitler, og Sovjetunionen fremstillede Pavlov som en støtte. Dette komplekse forhold blev tydeligt, da Pavlov svarede en kritisk kollega: ”Det er en skurk, der underminerer sin egen regering, når fædrelandet er i fare.”
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.