Faktaboks

Jørn Beckmann

Jørn Halberg Beckmann

Født
2. marts 1938
Død
14. oktober 2022
Jørn Beckmann
Jørn Beckmann. Foto fra 1993.
Jørn Beckmann
Af /Ritzau Scanpix.

Jørn Beckmann var en dansk psykolog. Han blev cand.psych. fra Københavns Universitet i 1969.

Jørn Beckmann var psykolog på Rigshospitalets psykiatriske klinik, indtil han i 1978 blev chef for Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Her var han frem til 2008. Fra 1994 var han adjungeret professor i psykologi ved New York University.

Jørn Beckmann udførte undersøgelser inden for forebyggelse og behandling og var desuden kendt for forsøg med psykologisk profilering af ukendte gerningsmænd til forbrydelser og for aktuelle indlæg om bl.a. børn, stress og udbrændthed. Beckmanns vigtigste værker er disputatsen Breast cancer and psyche (1989) og Psykologien i perspektiv (2006).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig