Følelser, sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske.
Følelser er vitale for vort sociale samliv og mentale sundhed. De påvirker og former til dels den måde, hvorpå vi forstår og omgås hinanden og virkeligheden i øvrigt. Billedlig talt udgør de det strømførende lag i menneskets psyke, jf. udtryk som passioner og lidenskaber. De er kilder eller ledsagetilstande til såvel rige og inderlige erfaringer som til tunge problemer og forstyrrelser.
Følelserne undersøges ikke kun af psykologien, men også af filosofien og neurofysiologien. Dertil kommer, at fremstillingen af følelseslivet er central for litteraturen, dramatikken og mange andre kunstarter.
Således rummer fx den vestlige kulturs første skriftlige epos, Homers Iliaden, levende beskrivelser af følelsernes rolle i begivenhedernes gang. De kendetegner de optrædendes karakter og udløser følelser hos læseren eller tilhøreren, der medfører identifikation med og derigennem forståelse af personerne og deres handlingsårsager.
Følelsesmæssig identifikation og forståelse er eksempler på erkendelse, men en anden slags end såkaldt rationel erkendelse. Forholdet mellem følelsernes og rationalitetens enten samvirken eller interferens for menneskets erkendelse og handleliv har da også været et klassisk tema i filosofien siden antikken. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt enten følelserne eller rationaliteten i almindelighed dominerer menneskets sjæleliv.
Dette er fortsat genstand for psykologiske undersøgelser, som viser, at begge dele er tilfældet, afhængigt af situationen, følelsernes styrke og den individuelle personlighed. Følelserne kan således både udgøre en organiserende og en desorganiserende faktor i handle- og tankelivet.
Følelserne viser sig som bestemte slags oplevelseskvaliteter, skønt de formentlig også kan være ubevidste, som handletilskyndelser og i nogle tilfælde som ansigtsudtryk og kropsholdninger samt i varierende grad som målelige neurofysiologiske processer.
Disse manifestationer beskrives ofte langs tre dimensioner, nemlig dels graden af behag eller ubehag, dels graden af tilnærmelse til eller tilbagetrækning fra genstanden og dels graden af intensitet.
Følelser er imidlertid mangeartede, følelseslivets manifestationer udgør ikke en enhed. Der findes ingen almen anerkendt klassifikation af følelserne i psykologien, men følgende kan foreslås:
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.