kompetence, (af fr. compétence, af lat. competentia, af competere 'passe sammen, være egnet', af kon- og petere 'stræbe efter, forlange'), kunnen, dygtighed. Udtrykket bruges i pædagogik og psykologi om kundskaber og færdigheder, fx kompetence i problemløsning, i læsning, i matematik. I psykologi skal kompetence forstås sammen med potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Kompetence er den udviklede evne eller funktion, potentiale er antagelsen om en evne eller mulighed og præstationen er udførelsen i praksis.
Børn fødes både med potentialer og kompetencer. De kan have større eller mindre medfødte paratheder, potentialer, for at opnå kompetence i fx musik, matematik eller billedskaben. Her dukker udtryk som evner og intelligens op. Desuden fødes børn med omfattende kompetencer for fx kontakt med deres voksne: De iagttager lige fra fødslen nøje moderens øjne og mund, lægger mærke til tale og imiterer ansigtsmimik. Tilsvarende gælder for barnets tale. Dets sproglige kompetence udvikler sig gennem samspillet med voksne, men bygger også på en medfødt kompetence for at lære sprog.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] ud_a_243760.mp3 (8.13 kB) Ingen beskrivelse | Admin 17/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki