Løgnedetektor er den populære betegnelse for et apparat til samtidig måling af flere kropslige reaktioner, der er knyttet til det autonome nervesystem. Sædvanligvis måles puls, blodtryk, hjertefrekvens, åndedræt og galvanisk hudrefleks, der alle påvirkes ved følelsesmæssig spænding. Disse reaktioner antages at opstå, når man fortæller bevidste usandheder.
Polygraf
Målingerne med en løgnedetektor foretages i løbet af et interview, hvor den undersøgte får en række ja- eller nej-spørgsmål. Spørgsmålene er konstrueret således, at nogle er helt neutrale, mens andre har sammenhæng med de forhold, der er genstand for undersøgelsen.
For at få et resultat sammenlignes personens fysiologiske reaktioner på de neutrale spørgsmål med dem, som har sammenhæng med det aktuelle emne. I nogle tilfælde stilles også spørgsmål, som formodes at være følelsesmæssigt provokerende, men som ikke har sammenhæng med dette emne. Ved efterforskning af kriminalitet kan der også stilles spørgsmål om forhold vedrørende den kriminelle handling, som kun en skyldig kan have kendskab til.
Erfaringsmæssigt har personer, der fortæller bevidste usandheder, de fysiologiske reaktioner, som er genstand for måling. Imidlertid skal man huske, at en løgnedetektor ikke i sig selv måler løgnagtighed eller skyld. Den aflæser følelsesmæssige reaktioner, der ledsager mange og vidt forskellige belastende situationer.
Selve det at være under anklage for en forbrydelse vil være belastende og kan derfor frembringe lignende reaktioner. Endvidere er det muligt at give falske udtalelser, som man selv tror på. Derfor er metodens præcision ganske lav.
Metoden har været udbredt som en del af processen i politiets efterforskninger i USA og en del andre lande. Men for det meste er den alligevel ikke anerkendt som bevismateriale i disse landes retssale. I USA afgør de enkelte stater, om metoden kan anerkendes.
Metoden har især været anvendt overfor anklagede i retssager, men også retssagens vidner har i nogle tilfælde undergået samme undersøgelse. I en række tilfælde er det den anklagede. som på eget initiativ har fået foretaget en sådan undersøgelse for at underbygge egen sandfærdighed. Her er dog den ekstra fejlkilde, at den anklagede privat kan have fået foretaget flere undersøgelser, men blot vælge at fremlægge den, som stiller den anklagede selv i det bedste lys.
Ud over anvendelse i kriminalsager har løgnedetektorer også været anvendt i forbindelse med jobansættelser og til opfølgning efter udstået straf af personer, der er dømt for kriminalitet af seksuel karakter.
I de lande, hvor polygrafmetoden anvendes, forudsættes der frivillighed. Imidlertid hævder mange, at denne frivillighed er illusorisk. For hvis metoden er almindeligt udbredt, vil en person, der nægter at underkaste sig undersøgelsen, alene af den grund kunne kaste mistanke på sig selv.
Der har været nogle få tilfælde af anvendelse af metoden i Norge, Sverige og Tyskland. I sidste ende er undersøgelserne imidlertid ikke blevet anerkendt som bevismateriale i de pågældende sager. Den har, så vidt vides, ikke været anvendt i Danmark.
Forskellige alternative metoder til at skelne falske fra rigtige udsagn har været forsøgt. Blandt disse tæller anvendelse af fMRI-scanner og måling af reaktionstid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.