luftrørssygdomme

Luftrørssygdomme, sygdomme i luftrøret (trachea); forekommer hyppigst som en akut betændelsestilstand (tracheitis). De vigtigste symptomer er hoste og irritationsfornemmelse bag brystbenet. Tracheitis optræder hyppigst i sammenhæng med forkølelsessygdomme eller influenza og er da oftest ledsaget af bronkitis med ophostning af sekret fra bronkiesystemet. Da slimhinden i selve luftrøret ikke kan producere særlig store mængder slim, bliver hosten typisk tør og irritabel. Ved alvorlige infektioner behandles med antibiotika. Ved mere banale tilfælde med kraftig hoste kan man give hostestillende medicin (se hoste (lægemidler)). Ved langvarig udsættelse for støv eller røg kan tracheitis få et kronisk forløb (kronisk luftrørskatar), som ofte ses i sammenhæng med tilsvarende kroniske irritationstilstande i næse og svælg.

Luftrøret kan forsnævres af tryk udefra, oftest på grund af en forstørret skjoldbruskkirtel. Forsnævringerne giver lufthunger, som forværres ved anstrengelser. Svulster i selve luftrøret er meget sjældne.