Støjskader, høreskader forårsaget af kraftig lyd. I lettere tilfælde vil der ikke være gener, men en høreprøve (audiometri) viser nedsat hørelse af diskantlyde inden for et bestemt, ret snævert frekvensområde, som regel ved ca. 4000 Hz. Sværere støjskader rammer et bredere frekvensområde og kan herved påvirke evnen til at skelne, når der er baggrundsstøj, evt. også i støjsvage omgivelser. I disse tilfælde kan behandling med høreapparat mv. ofte være en god hjælp (se døvhed), og erstatning for erhvervssygdom kan komme på tale. Som ved andre hørenedsættelser kan tinnitus forekomme.
Risikoen for støjskade afhænger af lydens styrke og frekvens samt varigheden af eksponeringen (se lyd). Korte, pludselige lyde, fx geværskud eller fyrværkeri, kan give uforholdsmæssig store skader. Ultralyd og infralyd menes ikke at medføre høreskader, men infralyd kan muligvis hos følsomme individer medføre hovedpine, svimmelhed og andre uspecifikke symptomer.
Der skelnes mellem varig beskadigelse (permanent tærskelskift, PTS) og midlertidig forringelse (temporært tærskelskift, TTS), som indebærer, at hørelsen normaliseres efter minutter til timer. Efter kraftige brag kan TTS dog strække sig over flere uger og andrage op til 60 dB. Støjskader rammer det indre øres hårceller, men også synapser og nervetråde kan beskadiges.
Tilbøjeligheden til at udvikle støjskade er stærkt individuelt varierende af grunde, man ikke kender nærmere, og det er vanskeligt eller umuligt at forudsige, hvilke individer der har særlig sårbare ører. I det hele taget er emnet komplekst og langtfra udforsket.
Dyreeksperimenter har påvist teoretisk mulighed for fremtidig behandling med lydtræning eller lægemidler, måske med gendannelse af hårceller, men endnu er kun forebyggelse mulig.
Se også støjforurening.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.