Rubenballon, udstyr til kunstigt åndedræt bestående af en gummiballon med en ventil i hver ende og en ansigtsmaske. Udstyret blev konstrueret i 1957 af den danske professor i anæstesiologi Henning Ruben (1914-2004). Gummiballonen er forsynet med et skumgummiindlæg, således at den efter sammentrykning udvider sig selv. I den ene ende af ballonen er der monteret en ventil, der kun tillader luftpassage ind i ballonen. I den anden ende er der monteret en ensretterventil (rubenventil) med en forbindelsesstuds til ansigtsmasken.
Under brugen anbringes ansigtsmasken, så den slutter lufttæt til patientens ansigt, samtidig med at kæben holdes frem for at skabe mest muligt plads til luftens passage gennem svælget. Masken holdes på plads med den ene hånd, mens den anden ved tryk på ballonen presser luft ind i patientens luftveje. Når indblæsningen sluttes, trænger luften i patientens lunger ud gennem den ensretterventil, der forbinder ballonen og ansigtsmasken.
Rubenballonen var en banebrydende nyskabelse, fordi den kan anvendes alle steder, uafhængigt af om der er adgang til komprimeret luft. Den anvendes over hele verden til genoplivningsbehandling, fx i ambulancer og i katastrofeudstyr, både i og uden for sygehuse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.