Spinal anæstesi, metode til lokalbedøvelse, hvorved lægemidler indsprøjtes i spinalvæsken, der omgiver rygmarven (se også epidural anæstesi).

Faktaboks

Etymologi
Ordet spinal er en afledning af spina.

Spinal anæstesi anlægges oftest i lænden, hvorved nerverne til underkroppen og benene blokeres. Spinal anæstesi anvendes især til kejsersnit og operationer på underkroppen, fx af lyskebrok og sygdomme i benene.

Som lægemiddel anvendes lokalbedøvende stoffer, undertiden i kombination med morfin eller morfinlignende stoffer. Fordelen ved metoden er bl.a., at patienten kan være vågen under operationen og følge med i, hvad der sker. Hvis det ønskes, kan patienten lytte til musik på en walkman, eller der kan gives et lægemiddel i en blodåre, således at patienten døser.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er der ingen væsentlig forskel mellem en spinal anæstesi og en universel anæstesi (fuld bedøvelse). Den hyppigste komplikation til spinal anæstesi er hovedpine efter operationen. Denne komplikation forekommer imidlertid sjældent, dvs. hos mindre end 1%. Hovedpinen forsvinder oftest af sig selv i løbet af nogle dage, men kan behandles effektivt.

Spinal anæstesi blev første gang beskrevet i 1898 af den tyske kirurg August Karl Gustav Bier (1861-1949). Metoden blev første gang anvendt i Danmark i 1902.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig