genetiske sygdomme (prænatal diagnostik)

© Thorkild Jensen/Torben Larsen/Herlev Sygehus

Genetiske sygdomme. Påvisning af abnormiteter hos fosteret kan ske ved prænatal diagnostik. Her ses teknikken ved en fostervandsprøve; lægen fører med højre hånd en tynd kanyle ind i livmoderen, mens han med venstre hånd holder et ultralydapparat tæt ind mod den gravides mave. Lægen kontrollerer nålens placering ved at betragte scanningbilledet på tv-skærmen i baggrunden.

Prænatal diagnostik, dvs. påvisning af abnormiteter hos fosteret, kan ske fra tidligt i graviditeten til lige før fødslen, men bør foretages så tidligt som muligt, således at fremkaldelse af abort er et realistisk alternativ til fødsel af meget syge børn, idet effektiv behandling kun sjældent er mulig. I Danmark foretages abort som regel ikke efter 24. graviditetsuge.

Prænatal diagnostik tilbydes i Danmark gravide kvinder, med større vægt, jo ældre kvinden er, idet risikoen for især Downs syndrom øges med moderens alder. Desuden til gravide, der pga. arvelig disposition har risiko for at få et sygt barn. I Danmark får ca. 12% af gravide kvinder udført moderkage- eller fostervandsprøve.

Fostervandsprøve (amniocentese) blev indført i Danmark i 1970, baseret på en original dansk opfindelse fra 1956. Den foretages omkring 16. uge ved under ultralydundersøgelse at føre en tynd kanyle gennem bugvæggen ind i kvindens livmoder og derfra udhente 15-20 ml fostervand. Fostervandet undersøges for alfaføtoprotein, som findes i forøget mængde ved visse medfødte sygdomme i centralnervesystemet (neuralrørsdefekter), fx manglende hjerneudvikling (anencefali) eller rygmarvsbrok. Ved centrifugering koncentreres fosterceller, der stammer fra fosterets indre overflader (urin- og luftveje). Cellerne dyrkes i ca. to uger, for at de kan komme i delingsfase, hvorefter evt. kromosomabnormiteter kan påvises ved mikroskopi. Svaret foreligger i løbet af to-tre uger. En særlig form for fostervandsprøve med anvendelse af filtrering af fostervandet under udhentningen (filterfostervandsprøve) benyttes ikke længere, da det i flere undersøgelser overraskende har vist sig, at metoden giver øget risiko for klumpfod hos børnene.

Moderkageprøve (chorionvillusbiopsi) blev indført i Danmark i 1983. Den udføres omkring 11. uge. Prøven udtages under ultralydundersøgelse enten gennem moderskeden eller gennem bugvæggen. Undersøgelsessvaret kan afgives tidligere end ved en fostervandsprøve, dvs. i løbet af en-to uger. Alt efter hvilken sygdom, der undersøges for, kan resultatet foreligge i løbet af 1 til 14 dage. Moderkageprøve vil af mange foretrækkes for fostervandsprøve pga. muligheden for et tidligere resultat, således at en evt. abort som følge af undersøgelsesresultatet kan foregå allerede omkring 12. uge, mens en abort efter fostervandsprøve først kan udføres omkring 18.-20. uge. Risikoen for, at prøvetagningen i sig selv medfører abort, er ved begge metoder ca. 0,5-1,5%. Både ved fostervands- og moderkageprøve kan der foruden kromosomundersøgelser udføres DNA- og enzymundersøgelser mhp. genetiske sygdomme.

Nakkefoldsscanning, dvs. ultralydundersøgelse i 11.-13. graviditetsuge mhp. påvisning af en lille væskeansamling under nakkehuden (nakkefold), som er forbundet med Downs syndrom, har vist sig helt uden risiko for fosteret, og nakkefolden findes hos ca. 80% af fostre med sygdommen. Ved ultralydundersøgelsen kan der desuden hos et stort antal af fostre med Downs syndrom påvises manglende næseben. Ved kombination med en blodprøve (tripeltest) fra moderen kan formentlig over 90% af fostre med sygdommen findes. Hvis der er behov for hurtig analyse af en fostervands- eller moderkageprøve mhp. påvisning af kromosomsygdom, kan fluorescens-in situ-hybridisering (FISH, se in situ-hybridisering) og metoder baseret på PCR give svar i løbet af omkring et døgn. Det er fortsat ikke lykkedes at udvikle egnede og sikre metoder til at isolere fosterceller fra moderens blod til genetisk undersøgelse.

En blodprøve fra den gravide kan anvendes til screening for visse sygdomme. Den såkaldte tripeltest blev indført i Danmark i 1996. Ved denne undersøges i 15.-18. uge en blodprøves indhold af tre forskellige stoffer: et kvindeligt kønshormon (østriol), et moderkagehormon (choriongonadotropin) og alfaføtoprotein. Ud fra prøveresultaterne kan man vurdere risikoen for, at fosteret lider af Downs syndrom, neuralrørsdefekt, bugvægsdefekt eller nyremisdannelse. Hvis risikoen er forøget, anbefales fostervandsprøve eller ultralydundersøgelse mhp. endelig diagnose.

Enkelte fosterblodceller passerer gennem moderkagen over i moderens blod. Ved sofistikeret teknik vil det formentlig blive muligt at foretage undersøgelse af fosterets celler i en blodprøve fra moderen, hvilket naturligvis vil være helt risikofrit.

Læs mere om genetiske sygdomme.