Bakercyste

Hos voksne opstår Bakercyste oftest, hvis der er en tilstand eller skade, der fører til øget dannelse af væske i knæleddet. Den mest almindelige årsag er meniskskade (meniskruptur), og herefter er slidgigt i knæleddet og betændelse i knæleddet (artritits eller synovitis) almindelige årsager.

Knæleddet kan have kommunikation med en slimsæk (bursa synovialis) i knæhasen. Kanalen mellem ledhulen og slimsækken fungerer som en envejsventil. Væske kan flyde fra ledhulen til slimsækken, men ikke i modsat retning. Når knæet bliver strakt ud (ekstenderet), lukker klappen sig, og tilsvarende åbner klappen, når knæet bliver bøjet (flekteret).

Bakercyster hos voksne er egentligt ikke cyster, da en cyste er defineret som et fuldstændig lukket, væskefyldt hulrum. Bakercyste kan bedst beskrives som en divertikel forårsaget af en udposning af ledslimhinden på grund af tryk.

Hvorvidt en Bakercyste medfører symptomer afhænger af, hvor stor udposningen er. Små Bakercyster giver sædvanligvis få eller ingen symptomer. Symptomatiske Bakercyster forårsager sædvanligvis hævelse i knæhasen, stivhedsfornemmelse i knæleddet og ubehag eller smerter i knæhasen. Symptomerne forværres ofte ved fysisk aktivitet, og når knæleddet bliver strakt ud.

Bakercyste kan i sjældne tilfælde medføre komplikationer, hvis udposningen vokser og brister, og væsken udtømmes og siver ned i underbenet.

Symptomatiske Bakercyster bliver sædvanligvis diagnosticeret baseret på sygehistorie og en undersøgelse af benet. Hævelsen er typisk lokaliseret på indersiden af knæhasen og mærkes som en fast, afrundet hævelse, når knæleddet er strukket ud. Når knæleddet bøjes ca. 45° føles hævelsen mindre og blødere på grund af et mindre tryk på udposningen. Denne stillingsafhængige trykvariation i hævelsen bliver kaldt Foucher's sign, og bliver anset som typisk for Bakercyster.

Bakercyster, der ikke medfører symptomer, og som bliver fundet tilfældigt, kræver ingen behandling.

Bakerscyster, som giver symptomer, kræver sjældent behandling i sig selv. Behandlingen bliver rettet mod den underliggende sygdom. Tapning (aspiration) af udposningen og injektion af binyrebarkhormon i knæleddet kan give kortvarig symptomlindring, men medfører en øget risiko for komplikationer, og bliver derfor i reglen ikke anbefalet. En bristet Bakercyste bliver behandlet med elevation af benet, komprimerende støttebandage og evt. smertestillende lægemidler.

Operation kan i sjældne tilfælde være nødvendigt, hvis cysten er stor og generende.

• knæet
• bursa
• knæled