fysioterapi

fysioterapi, sygdomsforebyggelse og -behandling med vægten lagt på at lære og genindlære bevægelsesmæssige (motoriske) færdigheder. Massage, stræk på led, varme og kolde pakninger, ultralyd, kortbølge og elektroterapi anvendes som smertedæmpende terapi på muskler, sener og led i forbindelse med øvelsesterapi, træning og oplysning.

Øvelsesterapi omfatter bevægeøvelser i et led eller i flere led i sammenhæng for at bedre bevægelighed, stabilitet, styrke og koordination. Ved træning lærer eller genindlærer patienten motoriske funktioner og udfoldelser, som er væsentlige for dagliglivet, og som kan forebygge smertetilstande samt fremme patientens kropsbevidsthed. Gennem oplysning om de fysiske og psykiske reaktioner på sygdomme forstærkes forudsætningerne for et godt resultat af indsatsen.

Fysioterapi er en vigtig del af behandlingen af gigt- og nervesygdomme, herunder ryglidelser, samt af rehabiliteringen af patienter med ortopædkirurgiske sygdomme og idrætsskader. Patienter med lunge- og hjertesygdomme modtager fysioterapi, der fremmer lungefunktion og kredsløb. Det samme gælder for ældre og svækkede patienter, som i særlig grad funktionstrænes. Endvidere omfatter fysioterapi træning og stimulering af udviklingshæmmede samt rådgivning til pårørende og hjælpere. Ofte indgår ergonomisk vejledning og afprøvning af hjælpemidler, bl.a. stokke eller andre gangredskaber og kørestole. På aftenskoler og fødeafdelinger underviser fysioterapeuter i fødselsforberedelse og barselsgymnastik.

Uddannelsen til fysioterapeut med statslig autorisation varer 3¹/₂. Efter endt uddannelse kan betegnelsen professionsbachelor anvendes. Uddannelsen foregår på professionshøjskoler. Fysioterapeuter er ansat på sygehuse, også de psykiatriske, klinikker for fysioterapi, genoptræningscentre, plejehjem, i bedriftssundhedstjenesten, på større virksomheder og uddannelsesinstitutioner, i sportsklubber eller virker som selvstændige i egen klinik.