Laserbehandling. Medfødt, rødt modermærke (naevus flammeus) i ansigtet på en ung kvinde før og efter en serie behandlinger med argonlaser og pulserende farvestoflaser.

.

Laserbehandling, laserstråler med lav energi til behandling af forskellige smertetilstande i bevægeapparatet og til fremme af sårheling; har siden 1960'erne været anvendt af læger og fysioterapeuter. Oftest anvendes en helium-neon-laser, og der gives enten en kontinuerlig eller en pulserende behandling. Den tilførte energi er ringe, og størstedelen absorberes i selve huden. Den videnskabelige dokumentation for virkningen er mangelfuld. Se også laser.

Laserbehandling af huden

Laserbehandling af huden udnytter laserlysets evne til at fremkalde en specifik destruktion af visse hudkomponenter eller en uspecifik, kontrolleret vævsdestruktion i huden. Huden indeholder farvestoffer, fx hæmoglobin, melanin og evt. tatoveringsfarve, som absorberer specifikke lysbølgelængder, hvorved lysenergi omdannes til varme, der fremkalder en begrænset destruktion, hvor farvestoffet er lokaliseret. Flere lasertyper med forskellig bølgelængde og høj energi anvendes afhængigt af de hudkomponenter, der ønskes påvirket. Teknikken anvendes fx til afblegning af røde modermærker (hæmangiomer), fjernelse af tatoveringer og destruktion uden blødning af visse hudsvulster, fx kondylomer. Behandlingen kræver ekspertise for blandt andet at minimere risikoen for ardannelse. Se også laserkirurgi.

Laserbehandling af øjensygdomme

Laserbehandling af øjensygdomme har vundet udstrakt anvendelse, idet øjets opbygning som optisk instrument bevirker, at laserstråler udefra kan nå ind til næsten alle øjets væv uden at beskadige de strukturer, der passeres på vejen. Der anvendes flere forskellige lasertyper. Siden slutningen af 1960'erne har nethindeforandringer ved sukkersyge været genstand for fotokoagulationsbehandling med laser. Laserbehandling af nethinden foregår som regel gennem et kontaktglas anbragt direkte på hornhinden. Antallet af laserspor kan variere fra ganske få til flere tusinde. Virkningsmekanismen er ikke kendt, men en teori går ud på, at destruktion af nethindeområder med nedsat blodforsyning reducerer nydannelsen af de blodkar, som kan forårsage synstruende blødninger i øjet. Det er desuden påvist, at tidlig, forebyggende laserbehandling ved diabetisk nethindesygdom er i stand til at reducere forekomsten af synsnedsættelse. Også nethindeløsning, blodpropper og lidelser i nethindens gule plet behandles med laser (se nethindesygdomme).

Ved visse former for grøn stær anvendes laserbehandling i kammervinklen eller på regnbuehinden. Ved efterstær, en uklar hinde som kan fremkomme efter operation for grå stær, anvendes laser til at danne et hul i hinden, hvorved den ved stæroperationen opnåede synsforbedring genskabes.

Fotorefraktiv kirurgi er betegnelsen for indgreb på hornhinden med det formål at korrigere for nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Til disse operationer kan en computerstyret laser anvendes, hvorved det er muligt at "slibe" hornhinden i ny facon med 1/1000 mm nøjagtighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig