massage, mekanisk bearbejdning af legemets bløddele, fx musklerne. Behandlingen kan gives som strygning (effleurage), gnidning (friktion), klemning eller æltning (petrissage), bankning (tapotement), vibration eller rystning.
| Ordet massage kommer af fr. massage, af masser 'massere', af gr. massein 'ælte' eller af arab. mass 'berøre' eller masah 'gnide'. |
Massage kan forøge blodgennemstrømningen i muskler og dermed fremme restitutionen af trætte muskler, fx hos sportsudøvere. Udspænding og massage på tværs af sener og muskler (tværmassage) kan fremme løsning af sammenvoksninger og smidiggøre vævet. Blide strygninger af huden virker ofte beroligende og smertelindrende og kan derved bidrage til at ophæve muskelspændinger. Massage er en populær behandlingsform, som har været benyttet gennem årtusinder. Langtidsvirkningen ved kroniske smertetilstande er imidlertid tvivlsom, og her anbefales ofte en mere aktiv øvelsesterapi, se fysioterapi.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_76582.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki