De fleste rygsmerter er lændesmerter.
InjuryMap.
Licens: CC BY 4.0

Lændesmerter er smerter, som er lokaliseret i ryggen mellem nederste ribbenskant og nederste del af sædepartiet. Hvis smerterne stråler ned i benet, betegnes det iskias. Lændesmerter er den almindeligste form for rygsmerter.

Faktaboks

Også kendt som

lumbago, hekseskud, low back pain (engelsk)

Lænden er særligt udsat for smerter

Anatomisk består lænderyggen af fem lændehvirvler, som hver er forbundet med en bruskskive (diskus) og to små ægte led (facetled). Hertil kommer en lang række små og store senebånd og muskler. Næsten hele kropsvægten bæres af lænderyggen, både under bevægelse og i siddende stilling, og yderligere belastes ryggen i forbindelse med løftearbejde.

Årsager til lændesmerter

En specifik årsag til lændesmerter kan kun påvises hos højst 10-20 procent af alle personer med lændesmerter. Flere forhold disponerer til lændesmerter, fx mange tunge løft, mange og belastende vridbevægelser i ryggen samt pludselig og uventet fysisk belastning. Derudover har arvelighed vist sig at spille en betydelig rolle i udviklingen af smerter i lænden.

Også sparsom motion i dagligdagen er en risikofaktor, og siddende arbejde kan forværre lændesmerter hos personer, som i forvejen er disponerede. Psykiske faktorer som stress og depression er risikofaktorer, og depression kan forværre og vedligeholde smerter i lænden. Rygning er en risikofaktor for langvarige lændesmerter.

Sjældne årsager til lændesmerter

Af kendte, men sjældnere årsager til lændesmerter kan nævnes diskusprolaps, som kan være ledsaget af nerverodssymptomer i form af iskiassmerter, afsvækkede reflekser, føleforstyrrelser og evt. muskellammelser. Gigtsygdomme, fx Bekhterevs sygdom og psoriasisgigt, indebærer typisk smerter om natten og stivhed i kroppen om morgenen, men hvor der er lindring ved bevægelse. Infektioner i knogler eller disci, fx discitis eller spondylitis. Knoglesvulster, hvor der ofte er andre sygdomstegn, men hvor lændesmerter i sjældne tilfælde kan være det første sygdomssymptom.

Forebyggelse og behandling af smerter i lænden

Den eneste kendte forebyggende indsats mod lændesmerter er tilstrækkelig fysisk aktivitet i dagligdagen, fx i form af motion, øvelser og/eller træning. Det er undersøgt, om instruktion i korrekt løfteteknik og reduktion af fysisk belastning på arbejdspladser virker forebyggende mod ondt i lænden, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Det psykiske arbejdsmiljø er derimod vist at have betydning i forebyggelsen af lændesmerter. Målrettet fysisk træning af ryggen har både en forebyggende effekt og en lindrende virkning ved langvarige lændesmerter.

Akutte lændesmerter bliver i de fleste tilfælde bedre af sig selv i løbet af nogle dage eller uger, så i mange tilfælde er der ikke behov for behandling. Hvis bedringen trækker ud, kan man forsøge behandling med øvelser eller manuel terapi , fx fysioterapi eller kiropraktik, evt. varmebælte. Behandlingen kan evt. suppleres med smertestillende medicin, men det skal ikke være første valg. Lændesmerter kan være så store, at det kan være nødvendigt at ligge ned, men sengeleje er ikke en virksom behandling for lændesmerter, og skal så vidt muligt undgås. En sammenligning af sengeleje i to dage, øvelser og at gøre som man plejer viste, at det, der virkede bedst, var at gøre som man plejer.

Undersøgelse af lændesmerter

For undersøgelser af smerter i lænden se artiklen rygsmerter.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig