Slidgigt, artrose, osteoartrose, hyppigt forekommende ledsygdom, især hos ældre. Den medfører ledsmerter, og karakteristiske forandringer ses ved røntgenundersøgelse, mens blodprøver er normale, og der er ingen ledsagende almensymptomer. Det er især fingrenes yderled og mellemled, tommelens rodled, storetåens grundled, knæ- og hofteled samt hals- og lændehvirvelsøjlens led, som angribes.

Symptomer

Ledsmerterne er ofte værst ved begyndelsen af brug af leddene (igangsætningssmerter), fx når man skal rejse sig fra en stol ved slidgigt i knæ- eller hofteled. Når man først er kommet i gang, aftager smerterne, men de forværres atter efter længere tids brug. Smerterne svinder normalt i hvile, men i svære tilfælde kan der også være natlige smerter. Pga. knogleforandringer og senere også pga. skrumpning af ledkapsel, sener og ledbånd bliver ledbevægeligheden nedsat, således at det bliver svært at strække leddene helt ud. Smerter ved slidgigt i hofteleddene føles normalt som smerter i lysken, men smerterne kan stråle ned i låret og af og til føles, som om de kom fra knæet. I modsætning til leddegigt er der ingen eller kun kortvarig morgenstivhed.

Ved røntgenundersøgelse ses, at ledspalten bliver smallere pga. svind af ledbrusk; desuden konstateres øget kalkholdighed i knogleenderne med øget knogledannelse (osteofytter) ved ledrandene samt små opklaringer (cyster) i knoglevævet under brusken. Sådanne forandringer forekommer meget hyppigt hos ældre, men det er langtfra alle, som får mærkbare symptomer på slidgigt. Ved undersøgelse af leddene kan der ofte ses og føles knoglefortykkelser ved ledrandene, fx i fingrenes yderled (Heberdens knuder) eller i knæled. Man kan især ved bevægelser i knæ- og hofteled ofte mærke eller evt. høre en knirken pga. de ujævne ledflader. Ved ujævn nedslidning af ledbrusken ændres leddets normale stilling, og ved slidgigt i knæleddene bliver patienterne ofte hjulbenede eller kalveknæede.

Årsager

Årsagerne til slidgigt er ikke kendt i alle detaljer. Sygdommen forekommer meget hyppigt hos ældre, men de biokemiske forandringer i leddet er forskellige fra normale aldersforandringer. Der kan påvises nedsat indhold af særlige glykoproteiner (proteoglykaner) og et øget vandindhold i brusken. Endvidere producerer bruskcellerne en række immunologisk aktive stoffer (cytokiner) og vævsødelæggende enzymer (metalloproteinaser).

Slidgigt forekommer hyppigere hos kvinder end mænd, og især ved slidgigt i fingrene hos kvinder er der en arvelig disposition. Der er en sammenhæng mellem overvægt og slidgigt i knæene, og i det hele taget øger langvarig overbelastning af leddene risikoen for at udvikle slidgigt, fx hos balletdansere, hånd- og fodboldspillere samt ved fysisk belastende håndarbejde.

Ved sygdomme med ændret belastning af ledfladerne, fx medfødt hofteledskred, efter knoglebrud eller fjernelse af menisk i knæet, og ved instabilitet i leddet, fx efter korsbåndsskader, er risikoen for slidgigt også øget, hvilket kan medføre slidgigt blandt yngre. Dette gælder også ved visse stofskiftesygdomme, og hvis leddene i forvejen er beskadigede af anden sygdom, fx leddegigt eller podagra.

Behandling

Behandlingen indledes med en grundig lægelig information om diagnose, årsager, smertelindring, hjælpemidler etc. Øvelser er vigtige for at vedligeholde ledbevægeligheden og styrke muskulaturen, som medvirker til at stabilisere leddet. Endvidere kan brugen af hjælpemidler bedre funktionen og mindske smerterne, fx ved brug af en stok eller andet gangredskab samt toiletforhøjer og strømpepåtager ved slidgigt i hofte- og knæled foruden forskellige mindre hjælpemidler i køkkenet ved slidgigt i hænderne.

Den medicinske behandling består i smertestillende lægemidler, fx paracetamol (se gigt (lægemidler)). Indsprøjtninger i leddet med binyrebarkhormon anvendes undertiden, især hvis der samtidig er ledhævelse. Ledsmerterne kan også lindres ved indsprøjtning af hyaluronsyre i leddet. Hvis ovennævnte behandlinger ikke er tilstrækkelige, kan operation komme på tale.

I sværere tilfælde af slidgigt kan man indsætte et kunstigt led (artroplastik) i de led, hvor bevægeligheden er vigtig, fx hofte- og knæled. I andre led, hvor stabilitet er vigtigere end bevægelighed, fx håndled og ankelled, kan man udføre en operation med stivgøring af leddet (artrodese).

Se også hofteslidgigt, knæslidgigt og rygsøjleslidgigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig