blodsygdomme (Verificeret)

Indholdsfortegnelse

Læs også
• blodtyper
• Eldon-kort
• lymfom

Det er de mest læste artikler i emnet Blodsygdomme
Til forsiden

blodsygdomme, sygdomme i blodets celler og i de bloddannende organer, dvs. knoglemarven, lymfeknuderne og milten. Læren om blodet og dets sygdomme kaldes hæmatologi. Sygdomme, som rammer de røde blodlegemer, kan være blodmangel (anæmi), for mange røde blodlegemer (polycytæmi) eller arvelige sygdomme (hæmoglobinsygdomme). Mangel på hvide blodlegemer (leukocytter) øger risikoen for infektioner, mens ophobning af modne og umodne leukocytter ses ved leukæmi. Mangel på blodplader øger risikoen for blødning, mens for mange øger risikoen for blodprop. En forstørret lymfeknude (lymfom) kan afspejle en infektion i en nærliggende legemsregion, men kan også være tegn på lymfeknudekræft (malignt lymfom). Forstyrrelser i antistofproduktionen i knoglemarvens plasmaceller kan vise sig som agammaglobulinæmi, makroglobulinæmi og myelomatose. Sygdomme, der påvirker blodets koagulation, fx blødersygdom, henregnes også til hæmatologi.

Blodsygdomme hos nyfødte

kan skyldes uforligelighed mellem moderens og fostrets blod. I moderkagen er fostrets og moderens blod adskilt fra hinanden af en ganske tynd cellevæg, som til tider kan blive utæt, hvorved lidt af fostrets blod føres over i moderorganismen. Sådanne blødninger fra fostret til moderen kan ske løbende under graviditeten, men de største mængder overføres under fødslen. Hvis fostret og moderen har forskellig blodtype, kan moderen danne antistoffer mod fostrets blodlegemer. Antistofferne kan via moderkagen passere tilbage til fostret og ødelægge dets røde blodlegemer. Uforligeligheden kan bestå i, at fostret har arvet rhesus-positiv blodtype fra sin fader, mens moderen er rhesus-negativ. Dette kan føre til rhesussygdom (erythroblastosis). I ca. 10% af tilfældene skyldes uforligelighed forskelle i andre blodtyper, oftest AB0-type.

Ødelæggelsen af fostrets røde blodlegemer kan blive så udtalt, at anæmi kan gøre blodtransfusion til fostret nødvendig før fødslen. Det sker under vejledning af ultralydundersøgelse. I alvorlige tilfælde er det også nødvendigt at give udskiftningstransfusion til den nyfødte. De røde blodlegemers hæmoglobin nedbrydes til det gule farvestof bilirubin, som efter fødslen kan forekomme i så høje koncentrationer, at barnet udvikler gulsot med risiko for hjerneskade. Ved lysbehandling kan bilirubinet omdannes til uskadelige forbindelser. Rhesussygdommen forekommer sjældent første gang, en rhesus-negativ kvinde er gravid med et rhesus-positivt foster, da antistofmængden her endnu er meget lille. Rhesussygdom i senere graviditeter kan forebygges ved, at kvinden straks efter abort eller fødsel modtager behandling med et lægemiddel, der binder de uforligelige fosterblodlegemer; dette har medført, at sygdommen er blevet sjælden. Ved de forebyggende svangerskabsundersøgelser hos egen læge får rhesus-negative kvinder taget blodprøver, der kan vise, om der er dannet rhesus-antistoffer i moderens blod.

I sjældne tilfælde kan moderen danne antistoffer mod barnets blodplader, resulterende i blødning hos fostret eller det nyfødte barn. Blødning hos det nyfødte barn kan også skyldes mangel på K-vitamin. Tilstanden kan forebygges ved tilførsel af K-vitamin til den gravide eller til det nyfødte barn.


Fra boghandlen

Bøger fra g.dk fundet ved søgning på blodsygdomme

  • Karle, HansHæmatologi

    Hæmatologi er en introduktion til det kliniske speciale. Hovedvægten er lagt på en gennemgang af de almene principper vedrørende patofysiologi, diagnostik og behandling af hæm ... Læs mere

  • Det vidunderlige stof

    Radiumstationen i Århus har eksisteret i næsten 100 år og er opkaldt efter stoffettt radium, "det vidunderlige stof". Det meget kostbare radium blev impoteret fra udlandet, og v ... Læs mere

  • Zachariae, Claus; Robert Gniadecki m.fl.Akutte hudsygdomme

    Akutte hudsygdomme er et praktisk orienteret opslagsværk, der sætter brugeren i stand til at stille den korrekte diagnose, tage de rigtige prøver og udføre den primære behan ... Læs mere

  • Hansen, Ole HartMave- og tarmsygdomme

    Mave- og tarmsygdomme er en introduktion til gastroenterologi. I bogen gennemgås den normale anatomi og fysiologi, og der beskrives både almindeligt forekommende og sjældnere li ... Læs mere

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelige forfattere
GGrei
29/01/2009
JBoyN
29/01/2009

Kom godt i gang med ...

Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki