leukocytsygdomme

Leukocytsygdomme, sygdomme i de hvide blodlegemer med mangel på eller defekt funktion af især granulocytter og lymfocytter. Da de hvide blodlegemer udgør et vigtigt led i organismens forsvar mod bakterier, virus og svampe (se immunologi (immunsystemet)), er leukocytsygdomme karakteriseret af ofte alvorlige og gentagne infektioner.

Den hyppigste leukocytsygdom er mangel på granulocytter (agranulocytose) og ses ved visse blodsygdomme og efter behandling med visse lægemidler. Tilstanden er således en hyppig følge af kemoterapi med cytostatika, men ses også som en ofte pludselig opstået allergisk reaktion på andre lægemidler. Ved aids ses hyppige infektioner, især pga. lymfocytdefekter. I sjældne tilfælde kan leukocytsygdomme være medfødte.

Behandlingen rettes mod grundsygdommen, fx med kemoterapi mod blodsygdomme, evt. knoglemarvstransplantation, eller består i ophør af behandling med det lægemiddel, der har udløst tilstanden. Desuden må patienterne ofte behandles med antibiotika. I visse tilfælde kan der gives lægemidler, der stimulerer dannelsen af hvide blodlegemer.