Mekonium, den første, mørkegrønne afføring hos nyfødte, som består af slim, galde, hår og afstødte hud- og slimhindeceller, som fosteret har slugt med fostervandet. Farven skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet mekonium kommer af græsk mekonion 'valmuesaft', af mekon 'valmue'.
Ved iltmangel hos fosteret udtømmer tarmen mekonium i fostervandet, som derved bliver grønt. Under fødslen kan dette fejlsynkes til luftvejene og forårsage alvorlige lungebetændelser.
Sygdommen cystisk fibrose kan vise sig straks efter fødslen ved tarmslyng (mekoniumileus) med tilstopning af tyndtarmen med mekonium.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.