Mitose er den proces, hvor en celle deler sig i to genetisk identiske datterceller, også kaldet celledeling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mitose kommer af græsk mitos 'tråd' og -ose.

Faser i mitosen

Faser i mitose

De forskellige faser af mitosen er interfase, profase, metafase, anafase, telofase og cytokinese.

Faser i mitose
Af /BioRender.com.

Mitosen består af flere faser, herunder interfase, profase, metafase, anafase, telofase og cytokinese.

Vigtigheden af mitosen

Mitosen er en altafgørende mekanisme, der muliggør vækst, reparation og vedligeholdelse af multicellulære organismer. Nogle af de vigtigste grunde til, at mitosen er afgørende, er:

  • Udvikling/vækst: Ved dannelsen af en organisme fra én befrugtet ægcelle til en fuldvoksen organisme gennemgår cellerne gentagne gange mitose for at danne de forskellige organer, der er nødvendige for organismens funktion.
  • Reparation: Når et organ bliver beskadiget, spiller mitosen en vigtig rolle. Mitosen gør det muligt for kroppen at erstatte det beskadigede væv med nye sunde celler.
  • Udslidte celler: Langt de fleste celletyper har en begrænset levetid og skal over tid udskiftes.

Celledelingshastighed

Celledelingshastigheden varierer betydeligt. Nogle celler kan dele sig flere gange om dagen, andre kan tage uger eller måneder mellem hver deling, mens nogle celletyper aldrig deler sig. Celledelingen er dog strengt reguleret for at forhindre ukontrolleret vækst og udvikling af kræft. Mitosen indeholder nøjagtige checkpoints, hvor DNA revideres for skader, før deling kan fortsætte. Mange kræftformer involverer en fejl i mitosekontrollen, der fører til overdreven cellevækst.

Eksempler på celletyper, der deler sig ofte

  • Hudceller (epitelceller): Disse celler udgør hudens overflade. De deler sig ofte for at erstatte udslidte ældre hudceller, der slides af.
  • Blodstamceller: Disse celler i knoglemarven deler sig konstant for at danne nye blodceller, bl.a. røde og hvide bloglegemer. Dette er nødvendigt for at opretholde blodets funktion og forny blodceller, der har en begrænset levetid.

Eksempler på cellertyper, der sjældent eller aldrig deler sig

  • Røde blodlegemer (erythrocytter): Efter differentiering fra blodstamceller i knoglemarven mister de røde blodlegemer deres cellekerne og kan derfor ikke dele sig.
  • Hjerneceller (neuroner): De deler sig normalt ikke efter fødslen, og evt. skade på neuroner menes at være irreversibel.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig