Anatomi er studiet af levende organismers ydre form og indre opbygning. Omfatter en række discipliner, defineret ved emne og metoder.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet anatomi kommer af græsk anatomia, af ana- og temnein 'skære op'.
Den makroskopiske anatomi beskæftiger sig med strukturer, der er synlige med det blotte øje, og dissektion er den vigtigste undersøgelsesmetode. Den mikroskopiske anatomi omhandler strukturer, som undersøges ved optisk mikroskopi eller elektronmikroskopi.
Deskriptiv anatomi, undertiden betegnet morfologi (formlære), beskriver strukturerne, mens den funktionelle anatomi undersøger sammenhængen mellem struktur og funktion.
Systematisk anatomi beskriver organismen opdelt i hovedkomponenter: osteologien, læren om skelettet; artrologien, læren om leddene; myologien, læren om musklerne; angiologien, læren om karrene; splanknologien, læren om indvoldsorganerne og neuroanatomien (neurologien), læren om nervesystemet.
En særlig indfaldsvinkel udgør den radiologiske anatomi, hvor den indre struktur af den intakte og levende organisme afbildes, fx ved almindelig røntgenundersøgelse, computertomografi, magnetisk resonanstomografi, ultralydscanning eller scintigrafi. På den måde kan struktur og funktion studeres samtidig.
I den topografiske anatomi (læren om de anatomiske regioner), som er af særlig betydning for kirurgien, opdeles legemet i regioner mhp. præcise og udtømmende beskrivelser af beliggenheden af de forskellige strukturer.
Læren om vævenes mikroskopiske struktur betegnes histologi, strukturen af de enkelte celler og deres bestanddele omfattes af cytologien. Sammenhængen mellem struktur og funktion i vævene og i cellerne omfattes af vævs- hhv. cellebiologien.
I den komparative (sammenlignende) anatomi studeres strukturers udformning hos forskellige dyrearter. Dette gøres især på baggrund af arternes evolutionshistorie, hvorefter fx det samme organanlæg igennem hver enkelt dyrearts fosterudvikling (embryogenese) kan udvikles vidt forskelligt; fx menneskets arm, sælens luffe og flagermusens vinge.
Den patologiske anatomi har, i modsætning til den normale anatomi, som sit emne studiet af de ændringer, både makroskopiske og mikroskopiske, der optræder som følge af sygdom.
Den botaniske anatomi beskæftiger sig med planternes indre strukturer, især sammenhængen mellem form og funktion, men også med strukturernes betydning for planternes økologi, fx tilpasninger til deres vilkår. Planters ydre form, deres morfologi, er primært af interesse for systematikken, dog er blomsternes morfologi af gode grunde afgørende for planternes forskellige bestøvningsmetoder og dermed deres økologi og evolution.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.