Stærkt skematiseret fremstilling af en dyrecelle.

.

Celle. Elektronmikroskopisk fotografi af snit af bindevævscelle, fibroblast. Nederst tv. ses et udsnit af en anden celle, der er rig på glykogen. Materialet mellem cellerne er kollagen, som dannes i cellerne og er med til at give bindevæv dets styrkeegenskaber.

.

Celle. Øverst en radiolar, Lithoptera mulleri, en amøbe med et kompliceret skelet. Nederst et scanning-elektronmikroskopi af en gruppe nerveceller fra hjernebarken. Radiolaren er i stand til at overleve ved med sin enlige celle at udføre alle basale livsprocesser som fx optagelse af næring, udskillelse af affaldsprodukter og formering. De enkelte nerveceller er derimod helt afhængige af kroppen og dermed af en mængde andre celler. De har fx mistet evnen til at dele sig; formeringsevnen opretholdes af kroppen vha. en helt anden gruppe af celler, kønscellerne.

.

Celle, den mindste enhed for liv. Alle organismer er opbygget af én eller flere celler. Nogle organismer, såsom bakterier, nogle dyr, planter og svampe, består kun af én celle og kaldes encellede organismer. Andre organismer kan bestå af flere identiske celler, der danner kolonier. De fleste organismer består af mange forskellige celler, som samarbejder på forskellige måder. Antallet af celler i disse organismer er normalt enormt, og det afhænger blandt andet af organismens størrelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet celle kommer af latin cella 'kammer', 'aflukke', diminutivformen cellula anvendes ofte i afledninger, fx 'intracellulær.

De fleste celler er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men nogle er meget store, som f.eks. en ægcelle. Nogle celler, såsom nerveceller, kan strække sig fra den ene ende af kroppen til den anden. Langt de fleste celler er dog så små at de kun kan observeres gennem et mikroskop.

Celler med kerne (eukaryote) og uden kerne (prokaryote og archaea)

Man skelner mellem 3 hovedtyper af celler: prokaryote, eukaryote og archaea. Bakterier er prokaryote, mens planteceller, dyreceller, svampe og alger hører til de eukaryore celler. Archaea er en gruppe mikroorganismer, som ligner prokaryote, men har en speciel sammensætning af cellemembranen, og som oftest forefindes i mere ekstreme miljøer, f.eks. varme kilder.

Overordnet karaktertræk for hhv. prokaryote og eukarote celler
Prokaryot Eukaryot
Ingen cellekerne. DNA ligger løst i cytosolen Veldefineret cellekerne indeholdende DNA
DNAet er cirkulært DNAet er linært (kaldet kromosomer) med histoner
Ingen membranbundne organeller, f.eks. mitokondrie, ER og Golgi. Har membranbundne organeller.
Typiske mindre celler (<5μm) Typisk størrer celler (10-100μm)

Fællestræk for alle typer celler

Alle celler, ligegyldigt om de er pro- eller eukaryote, har disse fire træk til fælles:

1) Cellemembran: Alle typer celler har en cellemembran, der omgiver og beskytter cellen. Cellemembranen regulerer også passage af stoffer ind og ud af cellen. Der er forskel på de overflademolekyler, der indgår i henholdsvis bakteriers og menneskecellers membran. Derfor kan visse lægemidler (antibiotika) binde sig til og ødelægge bakteriers cellemembran og dermed dræbe bakterierne, uden at lægemidlerne skader menneskecellerne.

2) Cytoplasma: Alle typer celler indeholder cytoplasma, en geléagtig substans, der fylder cellen og holder organellerne på plads.

3) Ribosomer: Findes i alle tre typer celler og er afgørende for proteinsyntesen, men der er nogle forskelle mellem ribosomerne i de forskellige celler. Mange antibiotika virker ved at målrettet binde sig til prokaryote ribosomer, hvilket har en bakteriedræbende virkning.

4) DNA: Alle typer celler indeholder genetisk materiale i form af DNA eller i nogle tilfælde RNA.

Historie

I 1665 opdagede den engelske videnskabsmand Robert Hooke (1635-1703) med sit enkle mikroskop, at tynde skiver af kork var sammensat af regelmæssige, små kamre. Han kaldte dem celler, efter ordet "cellen" som betyder "lille kammer". Det han så var cellevægge i korkvæv.

Nogle få år efter, i 1677, opdagede den hollanske videnskabsmand Anton van Leeuwenhoek (1632-1723) sædcellerne. Han undersøgte sin egen sæd i sit hjemmelavede mikroskop. Her så han de sædcellerne, der bevægede sig. Det at cellerne bevægede sig, gjorde, at han antog, at de var levende organismer.

Lignende observationer blev gjort på forskelligt materiale af planter og dyr, og i 1800-tallet påviste en række forskere, blandt andre tyskerne Matthias Jacob Schleiden, i 1838, og Theodor Schwann (1810-1882), i 1839, at både planter og dyr er bygget op af celler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig