Stamceller, celler i en udvokset organisme, som ved celledelinger vedligeholder specialiserede celler med begrænset levetid. Stamcellebestande opretholdes, ved at en del af dattercellerne forbliver stamceller, mens den anden del differentierer, evt. under opformering gennem gentagne delinger, til specialiserede celletyper, se fx blod og sæd.

Stamceller kan have et større eller mindre spektrum af celletyper, som de kan differentieres til. Totipotente stamceller findes i de allertidligste stadier af et fosters udvikling, hvorunder fosteranlægget kun består af få celler. De kan give ophav til en komplet organisme og også til moderkage og fosterhinder. Pluripotente stamceller kan give ophav til de fleste eller alle celletyper i den færdige organisme.

Det lykkedes i 1998 at fremstille cellekulturer af stamceller fra blastocyster fra mennesker. Disse kulturer af embryonale stamceller kan videreudvikle sig til alle de celletyper, der findes i et menneske, men der er mangfoldige etiske overvejelser knyttet til tilvejebringelsen af denne type stamceller.

Der er også fundet stamceller i navlestrengsblod og i mange forskellige væv hos voksne individer. Disse stamcelletyper kan formentlig kun udvikle sig til relativt få forskellige specialiserede celletyper. Det har dog noget overraskende vist sig, at det spektrum af celletyper, som en stamcelle fra voksne væv kan udvikle sig til, i mange tilfælde er langt større end oprindelig antaget. Denne plasticitet betyder, at fx stamceller fra knoglemarven kan udvikle sig til nerveceller og muskelceller. Disse fund har vist, at celler fra ét kimblad kan udvikle sig (transdifferentiere) til celler fra et andet kimblad, hvilket man tidligere antog var umuligt.

Anvendelse

Der er store forventninger til, at stamcelleforskningen vil medføre nye muligheder for behandling af sygdomme. Stamceller vil formentlig i fremtiden kunne anvendes som reparationsceller, der kan erstatte beskadigede eller manglende celler og væv. Det kan fx dreje sig om insulinproducerende celler i bugspytkirtlen hos patienter med sukkersyge eller bestemte hjerneceller hos patienter med Parkinsons sygdom.

I dag anvendes især blodstamceller i sygdomsbehandling, hvorfor det primært er sygdomme i blod og immunsystem, herunder visse kræftsygdomme, der kan behandles med stamceller. Det gælder bl.a. leukæmi, Hodgkins sygdom og non-Hodgkin-lymfom samt forskellige former for anæmi, fx seglcelleanæmi og thalassæmi.

Stamceller fra navlestrengsblod kan nedfryses og senere anvendes i stedet for knoglemarvstransplantation, enten hos det individ, stamcellerne oprindelig kommer fra, eller hos andre personer, der har en vævstype, som er nogenlunde forligelig med stamcellerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig