Modermælk, den mælk, som dannes i de kvindelige brystkirtler. Den har en enestående sammensætning, der har stor betydning for barnets vækst, sundhed og udvikling. Den første mælk (råmælk, kolostrum) har et særlig højt indhold af protein og antistoffer. Sammenlignet med forskellige dyrearter er indholdet af protein i modermælk lavt (1 %), fordi barnet med sin lange vækstperiode vokser langsomt og derfor har et beskedent behov. Samtidig er indholdet af mælkesukker (laktose) det højeste (7 %). Fedtindholdet (3,5 %) svarer til indholdet i komælk. Under tømningen af et bryst ændres mælkens fedtindhold markant. Den første mælk er fedtfattig, men under tømningen øges fedtindholdet, typisk til det dobbelte eller tredobbelte.
I løbet af ammeperioden sker der et gradvist fald i proteinindholdet, mens fedt- og kulhydratindholdet ikke ændres. Et barn, der kun ernæres ved modermælk, vil i gennemsnit få ca. 800 ml om dagen, men der er store variationer. Mængden stiger næsten ikke i ammeperioden, selvom barnet vokser betydeligt. Ved en velfungerende amning er det barnet, der styrer, hvor meget mælk det får.
Det er især vigtigt, at for tidligt fødte børn får modermælk. Da ikke alle mødre har mælk nok, har man på enkelte sygehuse oprettet mælkebanker med modermælk fra mødre med overskud. Denne mælk skal varmebehandles, fordi hiv og andre virus kan smitte gennem mælken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.