Meskalin, bevidsthedsudvidende (psykedelisk) alkaloid fra den mexicanske meskalinkaktus. Indtagelse af meskalin medfører hallucinationer, forandringer af legemsopfattelsen og ejendommelige sanseindtryk, ofte forbundet med stor skønhed. Indtagelsen fremkalder ikke tilvænning, og realitetsopfattelsen forbliver som regel bevaret.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet meskalin kommer af spansk mezcal, af nahuatl meškalli, af metl 'agave', og -in.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.