Lawrence Henderson, 1878-1942, amerikansk biokemiker, professor i biokemi (1919) og senere kemi (1934) ved Harvard Medical School. Henderson studerede syre-base-balancens opretholdelse hos levende organismer. På den baggrund opstillede han en ligning, der beskriver kuldioxid-bicarbonat-buffersystemet hos mennesket. Ligningen blev senere modificeret af danskeren Karl Hasselbalch og kaldes nu Henderson-Hasselbalchs ligning.