blod (blodplader)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Blod. Ved blodets koagulation fraspalter enzymet trombin nogle små fragmenter af plasmaproteinet fibrinogen, der straks derefter udfældes som et uopløseligt polymer, fibrin, i form af et netværk af tynde, forgrenede tråde. Blodplader er fæstnet i klynger til fibrintrådene og omdannes til en slags små muskelceller,som trækker fibrintrådene ind modsig. Fibrinet, blodpladerne og de idette netværk indfangne blodlegemer, tilsammen kaldt koaglet, bliver herved fastere og skrumper til omkring det halve volumen undersamtidig udpresning af blodserum,mens de røde blodlegemer fastholdes i netværket. Processen, koagelretraktion, er af betydning for aflukningen af et beskadiget blodkar.Billedet er optaget med et scanning-elektronmikroskop og viser en stor og nogle mindre klynger af blodplader, der er fæstnet til og trækker i fibrinnetværket i koaguleret blodplasma, hvorfra de røde blodlegemer er fjernet forud for koagulationen, således at fibrinnetværket og blodpladerne tydeligt træder frem. Uden røde blodlegemer vil koaglet efterhånden skrumpe til en tiendedel af sit oprindelige volumen. JTrJ

Blodplader, thrombocytter, er små, kerneløse celler, der er et vigtigt element i beredskabet for standsning af blødninger og reparation af skader på blodkar. Celler med tilsvarende funktioner findes hos alle hvirveldyr; kun hos pattedyrene er de kerneløse, opstået ved fragmentering af specielle kæmpeceller, megakaryocytter, i knoglemarven.

Den enkelte blodplade er hos mennesket skiveformet, ca. 3 μm i diameter og optræder i et antal af ca. 300.000 pr. μl blod. Blodpladers levetid er ca. 10 døgn, hvorefter de fjernes ved fagocytose af makrofager, navnlig i milten. Blodplader indeholder granula med depoter af forskellige stoffer, som blandt andet indgår i aktiveringen af blodets koagulation, og som stimulerer vækst af bindevævsceller (Platelet Derived Growth Factor, PDGF).

Blodpladerne reagerer normalt ikke på det inderste cellelag i blodkarrene, endothelet, men ved brud herpå vil blodpladen vha. receptorer på cellemembranen øjeblikkelig fæstne sig til det læderede område, hvor navnlig kontakten med bindevævskomponenten kollagen er vigtig. De først fæstnede blodplader vil straks binde nye blodplader til sig, således at der få sekunder efter læsionens opståen er påbegyndt opbygning af en tæt, sammenhængende masse af blodplader på læsionsstedet, en pladetrombe, der efterhånden indsnævrer karret, og som i kombination med sammentrækning af karvæggen hurtigt kan standse blødninger fra mindre kar.

Ved sammenklumpningen af blodplader udløses samtidig en proces, den såkaldte blodpladeaktivering, hvorunder blodpladerne udtømmer deres depoter af bl.a. koagulationsfaktorer, samtidig med at de undergår store formændringer med dannelse af lange tynde udløbere, som fæstner sig på det under blodkoagulationen dannede netværk af fibrintråde. Samtidig opstår i blodpladen et stort antal fibriller af muskelproteinet aktin, og blodpladen omdannes til en slags lille muskelcelle, der trækker fibrinnetværket sammen. Denne blodpladeaktivering er afhængig af tilstedeværelsen af calciumioner i blodplasma. Ved tilsætning af stoffer, der binder calcium i chelatforbindelser, fx citrat, EDTA eller oxalat, som det gøres ved blodprøvetagning, hindres blodpladernes aktivering.

Centralt i blodpladeaktiveringen står den såkaldte arachidonsyrekaskade, der bl.a. udløses ved kontakt med kollagen, og som resulterer i dannelsen af thromboxan A2, der fremmer pladernes indbyrdes aggregation og aktivering samt fremkalder kontraktion af glat muskulatur i karvægge.

Opbygningen af pladethromber og blodkoagler er hensigtmæssig for standsning af blødninger som følge af karlæsioner, men de opstår også i blodkar, hvor endothelet blot er læderet (fx som følge af åreforkalkning), uden at karret i øvrigt er beskadiget. Herved opstår blodpropper, trombose. Acetylsalicylsyre (der findes i almindelige hovedpinetabletter som Magnyl og Albyl) hæmmer et enzym i arachidonsyrekaskaden og hæmmer dermed blodpladeaggregation og blodkoagulation. Acetylsalicylsyre kan derfor anvendes som forebyggende behandling mod blodpropper.

Læs mere om blod.

 

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Blod. Ved blodets koagulation fraspalter enzymet trombin nogle små fragmenter af plasmaproteinet fibrinogen, der straks derefter udfældes som et uopløseligt polymer, fibrin, i form af et netværk af tynde, forgrenede tråde. Blodplader er fæstnet i klynger til fibrintrådene og omdannes til en slags små muskelceller,som trækker fibrintrådene ind modsig. Fibrinet, blodpladerne og de idette netværk indfangne blodlegemer, tilsammen kaldt koaglet, bliver herved fastere og skrumper til omkring det halve volumen undersamtidig udpresning af blodserum,mens de røde blodlegemer fastholdes i netværket. Processen, koagelretraktion, er af betydning for aflukningen af et beskadiget blodkar.Billedet er optaget med et scanning-elektronmikroskop og viser en stor og nogle mindre klynger af blodplader, der er fæstnet til og trækker i fibrinnetværket i koaguleret blodplasma, hvorfra de røde blodlegemer er fjernet forud for koagulationen, således at fibrinnetværket og blodpladerne tydeligt træder frem. Uden røde blodlegemer vil koaglet efterhånden skrumpe til en tiendedel af sit oprindelige volumen. JTrJ

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
09/11/2009
Oprindelig forfatter
JTrJ
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki