Autoregulation, proces, der holder blodgennemstrømningen i et organ eller væv forholdsvis konstant til trods for variationer i trykforskellen (perfusionstrykket) mellem den tilførende pulsåre (arterie) og den fraførende blodåre (vene). Årsagen er, at ændringer i perfusionstrykket udløser tilsvarende ændringer i strømningsmodstanden i blodkarrene, idet den glatte muskulatur i modstandskarrenes (arteriolernes) væg trækker sig mere eller mindre sammen, hvorved karrenes radius ændrer sig. Man skelner mellem to mekanismer: kemisk autoregulation, hvor fx en øget koncentration af visse stofskifteprodukter bevirker en afslapning af blodkarrene, der derved udvides og yder mindre modstand, og myogen autoregulation, aktiv sammentrækning af karmuskulatur udløst af en ændret, passiv strækning af denne.