basalstofskifte

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• standardstofskifte
• BMR
• stofskiftesygdomme

Fundet ved søgning på basalstofskifte
Til forsiden

basalstofskifte, BMR (basal metabolic rate), dyriske organismers "tomgangsforbrænding", der hos mennesker kan måles, når man er vågen, men i fysisk og psykisk ro, har fastet 12-18 timer og befinder sig ved en behagelig stuetemperatur. Basalstofskiftet måles som personens varmeproduktion ved hjælp af kalorimetri; enten direkte som varmeafgivelse eller indirekte ved måling af iltforbrug.

Betegnelsen er uheldig, da stofskiftet under søvn er 5-10% lavere end basalstofskiftet. Af døgnets totale forbrænding udgør basalstofskiftet omkring 2/3 — afhængigt af graden af fysisk aktivitet. Det øges ligefrem proportionalt med størrelsen af kroppens fedtfrie masse (se kropssammensætning). På grund af mindre fedtfri masse har kvinder lavere basalstofskifte end mænd, og det falder tilsvarende som følge af den med alderen aftagende fedtfri masse. Et skøn kan beregnes ved: Basalstofskiftet (målt i kJ pr. time) = 2 × legemsvægten (i kg) + 145.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
AAst
29/01/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki